Kuldsejlet byudvikling: Rådgiver påpegede selv kontraktudløb

Rådgiveren på Frederikssunds store byprojekt i Vinge gjorde selv opmærksom på kontraktudløb, men kommunen foretog sig ikke noget.

Forleden kom det frem, at ​Frederikssund Kommune fortsatte samarbejdet med et rådgiverfirma om udviklingen af Vinge Centrum i op til to år efter parternes kontrakt udløb.

Dermed brød kommunen loven, har kommunaldirektøren i den forbindelse erkendt. 

Nu viser det sig, at rådgiveren selv per mail gjorde Frederikssund Kommune opmærksom på, at kontrakten ville udløbe.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis, der har modtaget en kopi af mailen fra december 2015, som blev sendt til den daværende tekniske direktør i Frederikssund Kommune.

- Jeg fik efterfølgende en telefonisk besked, om at man ikke ville forny aftale men i stedet lave en helt ny. Det accepterede jeg, men jeg hørte aldrig mere, og herfra fortsatte vi samarbejdet uden en kontrakt, lyder det fra rådgiveren Per Bendix fra Bendix Consult.

Samarbejdet fortsatte herefter knap to år og endte med at indbringe Bendix Consult næsten 8,5 millioner kroner for i alt fire års arbejde.

Kommunaldirektøren i Frederikssund har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere. Det samme gælder den tidligere tekniske direktør. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik