Optimismen var stor, da Frederikssund Kommune tilbage i september tog det første officielle spadestik til et kæmpe byudviklingsprojekt i milliardklassen.
Men nu er de store visioner blevet erstattet af bekymrede miner, og det prestigefyldte byprojekt Vinge Centrum er blevet indstillet.
Hvis alt var gået som planlagt, var det ellers meningen, at byen allerede i løbet af det kommende år skulle kunne byde 20.000 nye borgere velkommen.
Kæmpe hul i kommunekassen
Men i den forgangne måned kollapsede Vinge-projektet.
Det lykkedes nemlig ikke kommunen at gennemføre salg af byggegrunde for 163 millioner, og det efterlod et hul på 100 millioner kroner i kommunens budget for i år.
Pengene skulle findes inden årsskiftet, og som konsekvens vedtog byrådet i december en omfattende spareplan, der sætter en foreløbig stopper for blandt andet en række store anlægsinvesteringer, som borgerne ellers var blevet stillet i udsigt.
Kort før jul brød en endelig aftale mellem kommunen og dens samarbejdspartnere AP Pensiopn og MT Højgaard endegyldigt sammen, hvorfor Vinge-projektet nu er indstillet på ubestemt tid.
Endelig er der opstået tvivl om stationsbyggeriet i Vinge, som skulle sikre borgerne en god kollektiv færdselsåre til resten af nordsjælland og København.
Nedenfor har vi samlet et overblik over det fejlslagne byprojekt:
Vinge