Genialt lyskryds kan spare danskerne for 16 millioner timer i kø

Et forsøg med et intelligent lysregulering i Vallensbæk har givet vilde resultater, der kan spare os for millioner af timer i kø.

De færreste mennesker nyder at tilbringe flere minutter end nødvendigt i deres bil. Langt de fleste vil bare gerne fra A til B så hurtigt som muligt.

Et nyt forsøg i Vallensbæk er lykkedes med netop det: At få bilisterne hurtigere frem.

Her har man testet en ny slags lysregulering i krydset ved Vallensbæk Torvevej og Park Allé i maj måned, hvor man har styret lyssignalet udelukkende ved hjælp af GPS-data fra bilerne.

quote Trafik og trængsel tager ikke hensyn til kommunegrænser, så det er oplagt at få løsningen afprøvet i en større skala og på tværs af kommuner.

Lise Søderberg, projektleder på Den Regionale Datahub

Og det har vist sig at have vilde resultater:

Bilisterne fik mindsket deres transporttid på strækningen med 21 procent.

Og ikke nok med det, så er CO2-udledningen reduceret med, hvad der svarer til 1,5 tons CO2 om året. Det viser en uvildig analyse foretaget af trafikanalysevirksomheden Hermes Traffic.

Den smarte lysregulering er udarbejdet i samarbejde med Gate 21, der er et partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling og vækst. 

Sådan fungerer det smarte lyssignal:

Her ses krydset ved Vallensbæk Torvevej og Park Allé, hvor den intelligente lysregulering er blevet afprøvet.
Her ses krydset ved Vallensbæk Torvevej og Park Allé, hvor den intelligente lysregulering er blevet afprøvet.
Foto: Gate 21

Kan blive udbredt i hele landet

Regnedrenge fra it- og softwarevirksomheden KMD har knækket tal og fundet ud af, at hvis man opskalerede forsøget til at være landsdækkende, ville man kunne spare rigtig mange timer i bilen:

- KMD’s beregninger viser, at hvis løsningen udbredes til hele landet, vil det årligt kunne spare bilisterne for 16 millioner timer i kø, og klimaet for næsten 7.000 ton CO2. Alene de samfundsøkonomiske gevinster ved den kortere transporttid kan løbe op i nærheden af fem milliarder kroner årligt, fortæller Lise Søderberg, projektleder på Den Regionale Datahub, der er en del af Gate 21.

Derfor er næste skridt at få prototypen modnet, så den kan afprøves over et større område og på tværs af kommunegrænser på Sjælland til at starte med.

- Trafik og trængsel tager ikke hensyn til kommunegrænser, så det er oplagt at få løsningen afprøvet i en større skala og på tværs af kommuner, for det er for alvor der, at løsningen vil vise sit værd, vurderer Lise Søderberg.

Projekt fortsætter i Vallensbæk

I Vallensbæk Kommune har man været så glad for forsøget, at man har valgt at udvide løsningen.

I fremtiden vil den smarte lysreguleringen blive implementeret på hele strækningen mellem Holbækmotorvejen og Park Allé. 

- Med forsøget i Vallensbæk har vi formået at gøre vores i forvejen gode infrastruktur grønnere. Vi skaber grønne bølger for bilisterne, og vi sparer miljøet for en masse CO2, når ikke vi skal holde i kø på vej til arbejde, siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk.

Rettelse: TV 2 Lorry har tidligere vist billeder af et forkert lyskryds, nemlig lyskrydset ved Sønder Ringvej og Vallensbæk Torvevej. Det var forkert. Der er tale om lyskrydset ved Park Allé og Vallensbæk Torvevej.

Nedenfor ses billeder af det forkerte lyskryds:

Her ses det lyskryds, som vi fejlagtigt viderebragte som lyskrydset, hvor der var opstillet intelligent lyssignal. Det rigtige kryds er ved Park Allé og Vallensbæk Torvevej.
Her ses det lyskryds, som vi fejlagtigt viderebragte som lyskrydset, hvor der var opstillet intelligent lyssignal. Det rigtige kryds er ved Park Allé og Vallensbæk Torvevej.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

20190131-162034-L-1920x1281we

Udiplomatisk parkering: Her er ambassaderne med flest ubetalte parkeringsbøder

lyskryds

Radikal byrådskandidat: Trafiklys skal have kjole og langt hår

Øresundstunnelen vanvidsbilisme

playMinister garanterede kontrol med vanvidsbilisme i Øresundstunnelen – men et år senere er intet sket

fjernbusterminal buskaos bus ingerslevsgade

Udformningen på plads: Sådan skal Københavns nye fjernbusterminal se ud

Vallensbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere