Mette Frederiksen reagerer på opsigtsvækkende video

Både politikere på højre- og venstrefløjen har udvist sympati for familien på videoen.

En video af en familie, der overfuses af en fremmed mand med racistiske kommentarer, får nu statsminister Mette Frederiksen til at reagere.

- I går så jeg en video her på de sociale medier. Måske har I også set den. I videoen bliver en familie verbalt overfaldet, skriver hun på Facebook.

Videoen viser, hvordan to forældre og deres børn, der var ude at gå en tur ved Kastrup Havn lørdag eftermiddag, bliver råbt ad og skældt ud af en tilfældig forbipasserende:

- Fucking perkere, mand. Fuck nu hjem til jeres eget land, råber den fremmede mand blandt andet til familien.

Og den slags hører ikke hjemme i Danmark, slår Mette Frederiksen fast i sit Facebook-opslag.

- Familien havde modet til at sige fra i situationen. Vi har alle et ansvar for at sige fra - overfor racisme, had og diskrimination, skriver hun.

quote Jeg har set videoen, og sympatiserer med den lille familie, som bestemt ikke har fortjent den behandling.

Søren Espersen, Dansk Folkeparti

- Det er ikke første gang

Videoen blev oprindeligt lagt på sociale medier af kvinden, Kodes Hamdi, der sammen med sin familie var på Kastrup Havn lørdag.

Tirsdag eftermiddag er videoen blevet 5500 gange, mens 4500 har delt den.

Se videoen nedenfor. Artiklen fortsætter nedenunder.

Mange bakker Kodes Hamdi op, og hun fortæller til TV 2, at hun har modtaget tusindvis af positive beskeder.

Inden hun tændte kameraet, havde hendes sønner leget ved vandet, og det var umiddelbart det, som manden i første omgang blev irriteret over, fortæller hun.

Da det så udviklede sig, ville hun dokumentere det.

Mange politiske reaktioner

Og mandens opførelse er altså faldet mange for brystet. Det gælder også en lang række andre politikere.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, kaldte mandens opførsel for afstumpet, primitiv og racistisk i et Facebook-opslag søndag.

DF's Søren Espersen skriver på Twitter:

- Jeg har set videoen, og sympatiserer med den lille familie, som bestemt ikke har fortjent den behandling.

Videoen har også fået Enhedslistens Pernille Skipper op af stolen.

På Twitter reagerer hun på Rasmus Stoklunds og Søren Espersens udtalelse med meldingen om, at episoder som disse ikke hører til sjældenhederne for mennesker med minoritetsbaggrund i Danmark:

- Er du klar over, Søren, at det er noget, som sker hele tiden? Minoriteter oplever at blive råbt sådan nogle ting af ofte. Viser det dig ikke, at vi har et problem med racisme, skriver Pernille Skipper.

Ikke strafbart

Kodes Hamdi har anmeldt sagen, og Københavns Politi bekræfter over for TV 2, at de har modtaget en sådan.

Flere advokater vurderer dog, at der ikke er tale om en strafbar handling, fordi den ikke udvikler sig voldeligt.

Venstres Jan E. Jørgensen vil på baggrund af episoden spørge justitsministeren, om det kan passe, at der ikke er tale om et strafbart forhold.

- Det må være strafbart at på den måde verbalt angribe en familie, som ikke har gjort noget som helst, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik