Mere end hver fjerde kommune skærer på børnebudget - se kortet her

På trods af at regeringen og dens støttepartier lige nu diskuterer, hvordan man får flere voksne i daginstitutionerne, viser en ny opgørelse fra BUPL, at mere end hver fjerde kommune på landsplan sparer på daginstitutionsområdet næste år.

Ifølge opgørelsen har hele 27 af landets 98 kommuner indgået budgetforlig, som indebærer besparelser på daginstitutionerne. Det sker, selvom både regeringen, støttepartierne og forældre klart har tilkendegivet, at forholdene for børn og pædagoger i landets daginstitutioner skal forbedres.

I TV 2 Lorrys sendeområde sparer hver sjette kommune på daginstitutionsområdet. Seks ud af 34 kommuner har med budgetforlig fjernet penge fra området, mens 17 kommuner tilfører penge. 11 kommuner fastholder niveauet.

- Det er ekstremt bekymrende, at så mange kommuner vælger at spare på børnene, når det står lysende klart, at situationen er kritisk, og at børnene har brug for flere pædagoger nu. De kan ikke vente så meget som et år til, siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.

BUPL: Kommunerne skal tage ansvar

Op til folketingsvalget i juni var mange tusinde forældre og pædagoger på gaden for at kræve flere pædagoger i daginstitutionerne. Regeringen og kommunerne indgik for nylig en økonomiaftale, der kompenserer kommunerne for udgifter på grund af det stigende børnetal.

- Alligevel ser vi, at hver op mod hver fjerde kommune vælger at fortsætte besparelserne på børnene. Det er simpelthen ikke i orden. Det er på tide, at kommunerne tager ansvar for at løfte kvaliteten på børneområdet, siger BUPL-formanden.

Kommunernes spareplaner viser endnu engang, at det haster med lovbundne minimumsnormeringer, der forpligter kommunerne til at sikre et minimum af pædagogisk personale til børnene, understreger Elisa Rimpler.

- Der er brug for, at vi får sat en prop i besparelserne én gang for alle, så børn og forældre kan regne med et minimum af pædagoger til at sikre omsorg, trivsel og udvikling, uanset hvilket postnummer børnene vokser op i.

Helsingør indfører minimumsnormeringer

Én af de kommuner, der allerede har besluttet at indføre minimumsnormeringer på én voksen per seks børn i børnehaven og én voksen per tre børn i vuggestuen, er Helsingør.

- Vi så på tallene, at vi faktisk var ret tæt på at få indført minimumsnormeringer, og derfor skulle vi ikke bruge så mange penge, som vi hører, andre kommuner skal. Derfor besluttede vi i de budgetforhandlinger, vi lige har været igennem, at nu gør vi det, siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K).

Selv om beslutningen allerede er taget, så kommer det til at tage et par år at indfase minimumsnormeringen, fordi kommunen skal ansætte nyt, kvalificeret personale.

Beslutningen betyder dog, at forældrene kommer til at betale mere for at sende deres børn i institution.

- I dag betaler forældrene 25 procent af det, det koster at have et barn i institution. Men jeg er sikker på, at forældrene er villige til at betale et par ekstra hundrede kroner for et vuggestuebarn og lidt mindre, når det drejer sig om børnehavebørn, når minimumsnormeringen er fuldt indfaset.

Problemet er at finde personale

Også i Frederiksberg Kommune har man besluttet at indføre minimumsnormeringer senest i 2023.

Ifølge borgmester Simon Aggesen (K) er udfordringen at finde uddannede medarbejdere.

- Det er på grund af mangel på uddannede medarbejdere, at vi er landet på først at indføre minimumsnormeringerne fuldt ud i 2023. Det skal også være realistisk at ansætte de rigtige pædagoger og lige nu, er der ganske enkelt ikke pædagoger nok, siger han.

Frederiksberg skal ud at ansætte 84 nye pædagoger som følge af beslutningen.

Modsat i Helsingør, så tæller ledelsespersonalet også med, når man udregner antallet af ansatte i institutionerne på Frederiksberg. Ifølge Simon Aggesen er flere pædagoger meget vigtigt, men det er ikke det eneste, der tæller, når man skal sammensætte et godt pasningstilbud.

- Synlig ledelse er også enormt vigtig. På Frederiksberg, der vægter vi meget højt, at der er en synlig ledelse, som har en god dialog med forældrebestyrelserne og sikrer, at indsatsen er den rigtige, siger Simon Aggesen og tilføjer:

- Det er klart, at hvis vi i fremtiden kommer i en situation, hvor vi har råd til ikke at tælle ledelsen med, og hvor der er mulighed for at rekruttere de mange ekstra stillinger, så er det klar, at så kigger vi på det.

Der i dag 4000 pædagoger færre i daginstitutionerne end niveauet for bare 10 år siden.