Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

Københavns Lufthavn fyrer igen medarbejdere. Men knapt så mange som varslet mister deres job.

Coronakrisen har ramt hådt i Københavns Lufthavn, der netop har netop afsluttet virksomhedens anden sparerunde på tre måneder. Og det er endt med færre afskedigelser end ventet.

60 medarbejdere er blevet fyret, mens 380 medarbejdere går på såkaldt arbejdsfordeling, der er et tiltag, der blev indført under krisen for at undgå fyringer.

Her kan arbejdet deles mellem medarbejderne, der får dagpenge, når de er hjemme. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse. Tiltaget stod egentlig til at gælde ind til årsskiftet, men det er fredag blevet forlænget, så det også gælder hele 2021.

Tidligere på måneden oplyste lufthavnen, at der var behov for at finde besparelser svarende til 325 fuldtidsstillinger på årsbasis som følge af coronakrisen.

I august nedlagde lufthavnen, hvad der svarer til 511 fuldtidsstillinger. Her var der i første omgang varslet 650 fyringer.

- Det er ikke længe siden, at vi senest måtte reducere omkostninger og sige farvel til mange dygtige medarbejdere. Derfor er jeg glad for, at så mange ansatte har udvist stor fleksibilitet. Det betyder, at vi - selv om vi ikke undgår afskedigelser - kan begrænse antallet betydeligt, siger Kirstine Bergenholtz, der er HR-direktør, i en pressemeddelelse.

De fyrede personer betjente både operative og administrative funktioner.

Inden fyringerne i august var der 2600 medarbejdere ansat på fuldtid i Københavns Lufthavn.

Lukkede 40 procent af terminalområder

I øjeblikket har lufthavnen under ti procent af sin normale passagertrafik.

Senest valgte Københavns Lufthavn at lukke 40 procent af terminalområdet for at tilpasse omkostningerne til den mindre trafik, som coronakrisen er skyld i

 Nedlukningen af de i alt 24 gates vil vare året ud og også i hele 2021.

Her ses det hvilke områder i lufthavnen, der lukkes fra den 25. november.
Her ses det hvilke områder i lufthavnen, der lukkes fra den 25. november.
Foto: Københavns Lufthavn/Svetlana Koshman


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Maddrengen roerer

play13-årig elsker at lave mad: Nu har han skabt sit eget fritidsjob

Postbyen

playMegaprojekt skrider frem: Her skal Københavns næste højhuse bygges

elløbehjul

Ny lov: Hjelm-pligt på el-løbehjul

PR-foto

Mistanke om menneskehandel i forbindelse med byggeri af luksusboliger i Nordsjælland

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere