Ingen røggener til jul fra gigantisk affaldsbrand

Ifølge Solum og Roskilde Kommune kommer røgen fra den store affaldsbrand ikke længere til at genere borgerne. De sidste brande i jordvolde er nu slukket.

Der har været store udfordringer med at få slukket den gigantiske affaldsbrand i Roskilde, der brød ud i midten af september. 

Særligt røglugt har været til stor gene for naboerne, men nu melder brandvæsenet om ingen røg. Ifølge dem er det nu helt slut efter flere måneders kamp mod flammer og røg.

quote Nu kan vi sætte et endeligt punktum og holde jul uden lugten af røg fra Solum

Tim Witzner, operativ chef i Roskilde Brandvæsen

- Vores udfordring de seneste uger har været mindre brande i jordvoldene, der har skabt røggener mest i Roskilde, særligt slemt var det i sidste weekend. I forbindelse med oprydningen, som vi har intensiveret den seneste uge, har vi været nødt til at flytte jorden, og det har altså vist sig, at når gløderne langt nede i jordvoldene får tilført ilt, så opstår der mindre brande, der har betydet røg, , siger operativ chef Tim Witzner fra Roskilde Brandvæsen i en pressemeddelelse og fortsætter: 

- Vi valgte i sidste uge at intensivere dette arbejde, så vi forhåbentlig kunne blive færdige inden jul – og det er altså lykkes nu. 

Branden blev i første omgang erklæret slukket den 2. december 2020, men mindre brande i de store jordvolde brød efterfølgende ud, og det er dem, som man nu endeligt har fået bugt med. 

Roskilde Brandvæsen og affaldsanlægget Solums medarbejdere har de sidste uger samarbejdet om at få rodet op i jordbunkerne for at få temperaturen på biomassen ned.

Der er nu kun meget få steder, hvor der stadig er gløder i jorden, som antænder, når de får luft. Solums medarbejdere sørger for at dække gløderne med jord, når de begynder at ryge.

- Nu kan vi sætte et endeligt punktum og holde jul uden lugten af røg fra Solum, siger operativ leder Tim Witzner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik