Borgmester og direktør rygende uenige: Kommune politianmelder virksomhed i sag om kæmpebrand

Ifølge Roskilde Kommune har affaldsbehandlingsanlægget Solum ikke søgt om tilladelse til at opbevare brandbart affald. Solum afviser: Vi HAR søgt tilladelse.

Økonomiudvalget i Roskilde Kommune har på sit møde onsdag besluttet at politianmelde virksomheden Solum, som følge af den aktuelle brand på affaldsbehandlingsanlægget i Roskilde, hvor tonsvis af haveaffald har været i brand siden den 19. september 2020.

Det skriver Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

Kommunen har mistanke om, at Solum har opbevaret brændbart materiale uden at ansøge om tilladelse, og at reglerne om brandsikkerhed derfor ikke er overholdt. Det ,mener man, kan være årsagen til, at den nuværende brand har været så omfattende og langvarig.

Virksomheder skal - ligesom alle os andre - overholde de regler og rammer, der er for deres virke. Brandvæsenet kan konstatere, at Solum har opbevaret alt for store mængder brændbart materiale uden at have tilladelse. Derfor har vi i Økonomiudvalget i dag bedt Roskilde Brandvæsen om at politianmelde Solum, siger borgmester Tomas Breddam i pressemeddelelsen.

Borgmesteren understreger, at Solum er i gang med at rette op på de manglende tilladelser. Politianmeldelsen gælder således forsømmelser i tiden op til branden.

- Når vi tager denne sag så alvorligt, er det jo fordi, branden har så store konsekvenser. Rigtig mange borgere er generet af røg og lugt og er selvfølgelig også bekymrede for de helbredsmæssige konsekvenser. Derfor tager vi nu igen også kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed for at få rådgivning. Det har vi nemlig ikke fagligheden til i kommunen, lyder det fra Tomas Breddam.

Solum afviser: Vi HAR søgt tilladelse

Solum oplyser onsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at "politianmeldelsen bygger på forkerte konklusioner." Solum understreger også, at man har søgt de nødvendige tilladelser.

- Solum overholder alle de regler, som vi skal overholde - og vi søger og har søgt de tilladelser vi skal. Vi har flere gange gjort opmærksom på, at vi under corona har modtaget helt vilde mængder have- og parkaffald ligesom vi har spurgt Roskilde Kommune om de har et andet sted i kommunen til os. Desværre oplever vi, at vi får tæt på nul hjælp når vi beder om den. I stedet mødes vi med påbud og politianmeldelser – i øvrigt påbud og anmeldelser, som vi gang på gang kan tilbagevise, siger Christian Christensen, direktør i Solum, i en pressemeddelelse. 

Indsatsleder filmer inde fra midten af affaldsbranden, hvor slukningsarbejdet næsten er færdigt.

Affaldsbunker var for store

Ifølge Roskilde Kommune fik Solum i 2017 en miljøgodkendelse, hvor det blev præciseret, at virksomheden selv skulle søge om tilladelse til at opbevare brandbart affald, herunder søge om tilladelse efter Beredskabsloven.

Til trods for dette har virksomheden ikke ansøgt om tilladelse efter bestemmelserne i Beredskabsloven, skriver Roskilde Kommune.

Kommunen skriver også, at luftfotos tyder på, at mængden af brændbart materiale i stor stil har oversteget det tilladte.

"Bunkerne var både for store og for høje: Reglerne siger, at de som udgangspunkt højst må være 70 meter lange, 10 meter brede og 5 meter høje. Luft- og dronefotos tyder på, at der har været bunker af brændbart materiale, som var op til 70 meter lange, 70 meter brede og 17-18 meter høje", skriver Roskilde Kommune.

Solum oplyser i pressemeddelelsen, at man netop har søgt dialog med kommunen i forhold til at få lov til at bruge mere af virksomhedens areal for at undgå, at bunkerne bliver for høje. 

- Men det er kommunen, som blokerer for det, siger Christian Christensen i pressemeddelelsen. 

Solum: Kommunen tvang os

Han mener også, at kommunen har "tvunget" Solum til at tage imod have- og parkaffald under coronakrisen, fordi det ikke måtte ligge og lugte. 

- Så med den ene hånd presser de os til at gøre noget og med den anden hånd kræver de os politianmeldt for præcis det, som de presser os til. Det er altså ikke en ordentlig måde at drive forvaltning på, siger Christian Christensen. 

Solums kommercielle direktør, Morten Strandlod,  har tidligere kritiseret Roskilde Kommune for, at de skulle have presset Solum til at tage imod frisk haveaffald, og at kommunen skulle have været advaret om problemer.

Den kritik afviste borgmester Tomas Breddam dog og sagde til TV 2 Lorry, at ansvaret for den voldsomme haveaffaldsbrand i Roskilde alene ligger hos Solum. 

brand solum roskilde drone
Foto: Daniel Tronholm/Privatfoto

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Ole Bjørstorp

Vraget borgmester truede med at forlade S - nu skifter han mening

Stormflod (1)

Ny rapport om kæmpe ø-projekt får lunken modtagelse: "Det er simpelthen dødens pølse"

Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velasquez

Enhedslisten vil give gavekort til millioner af danskere

vote-hilleroed.jpg

Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere