Arrangører overvejer lyntest af deltagere på Roskilde Festival

Onsdag præsenteres nye navne til plakaten på Roskilde Festival, der planlægger coronasikret udgave nummer 50.

Forberedelserne til næste sommers Roskilde Festival er i fuld gang, og trods en global pandemi, der tvang festivalen til at aflyse sit 50 års jubilæum i 2020, føler arrangørerne sig i dag optimistiske og tror på, at festivalen bliver gennemført i 2021.

Derfor har festivalen også torsdag valgt at tilføje en lang række navne til programmet for sommerens festival.

- Vi ønsker at vise, at der er noget at glæde sig til, siger festivalens administrerende direktør Signe Lopdrup.

Planlægningen af festivalen sker i år i skyggen af coronapandemien, der stadig raser over hele verden.

Og det har også vanskeliggjort forberedelserne, fortæller Signe Lopdrup.

- Situationen er alvorlig, og det scenarie, vi planlægger, er fyldt med usikkerheder. Når det er sagt, så ser vi også et lys i mørket.

- Derfor går vi også ud og præsenterer programindhold nu, fordi vi har en stigende optimisme mod, at det nok skal lykkes at komme i mål og lave en festival til sommer, siger direktøren.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Hvordan begyndte det hele med den nu legendariske festival på Smatten? Se vores tilbageblik i videoen her. 

Det skulle ellers bare have været en engangs-begivenhed. Festivalen på Roskilde Dyrskueplads i 1971. Men vi skulle helt frem til festival nummer 50. for at opleve den første aflysning af Roskilde Festival. Vi har mødt de to gymnasievenner, der arrangerede den første festival, hvor der pludselig stod tre gange så mange gæster som ventet. Drømmen var at lave en dansk Woodstock.

Blandt navnene, der er onsdag tilføjes plakaten er, rockgruppen The Strokes, søskendetrioen Haim og Faith No More - alle sammen kunstnere, der også skulle have optrådt på dyrskuepladsen i 2020.

Optimismen hos arrangørerne skyldes blandt andet meldinger om, at vacciner mod coronavirus er lige på trapperne.

Alligevel forventer arrangørerne ikke, at festivalen kan gennemføres uden en lang række forholdsregler.

- Vi vil som udgangspunkt lave festivalen nogenlunde, som vi kender den. Men det er en forudsætning, at vi kan sikre en festival, som er sundhedsmæssig forsvarlig, siger Signe Lopdrup.

Et af de tiltag, som arrangørerne overvejer, er at teste deltagerne både før og under festivalen.

- Nogle af de ting, som vi kunne tage i brug, kunne være at sikre screening af publikum på forhånd med hurtigtest, vi kan sikre en stærk smitteopsporing på pladsen, og nye hygiejnetiltag vil man højst sandsynligt også kunne se på festivalen.

Spørgsmål: Du nævner hurtigtest, som på det seneste har været kritiseret for at give upræcise resultater. Hvordan forholder I jer til det?

- Det lytter vi fuldstændig til, og de skal ikke erstatte de test, som det offentlige bruger til at diagnosticere med, men som endnu en sikkerhed i en situation, hvor vi har et smittetryk, som er meget lavere, end det er lige nu, siger Signe Lopdrup.

Efter planen bliver portene til sommerens festival åbnet den 26. juni. Skulle coronapandemien igen tvinge Roskilde Festival til at aflyse, vil det få store konsekvenser for organisationen bag.

- Det bliver en stor udfordring, og vi får helt sikkert brug for hjælp, fordi det vil få alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis ikke vi kan afvikle festivalen for andet år i træk, siger Signe Lopdrup.

Hun er dog optimist og tror på, at festivalen bliver afviklet til stor forløsning for både arrangører og deltagere.

- Det er et basalt menneskeligt behov at mødes og tage del i de store, kulturelle fællesskaber. Vi har brug for at tro på, at vi igen kan træde ind i frirummet og lade os føre med at de mange nye indtryk, som en Roskilde Festival indeholder.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Roskilde Festival

Her kan du komme på festival trods corona-restriktioner

copenhagen historic grand prix

Trods aflysninger på stribe: Motorløb i København gennemfører historisk grandprix

20190918-113643-L-1920x1279we

playJubel på Det Kongelige Teater: Nu skal 70.000 tilskuere endelig se Hobbitten

befrielsesdagen webdok

Først befrielsen. Så jubelrusen. Og så hævnen

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere