For første gang nogensinde har et medie fået indsigt i, hvor mange gange Region Hovedstadens særlige terrorberedskab (TEMS) rykker ud til aktioner.
TV 2 Lorry kan på baggrund af tal fra Region Hovedstaden fortælle, at den særlige enhed i perioden 2018 til 2020 er rykket ud mellem 163 og 208 gange om året - eller cirka hver anden dag i gennemsnit.
- Vi er sat i søen for skoleskyderier og terrorangreb.
TEMS-enheden (Tactical Emergency Medical Service) blev oprettet i december 2018 og består af 15 paramedicinere og 15 læger, der har været igennem en specialiseret træning, så de kan hjælpe nødstedte og skadede personer under forhold, hvor personerne befinder sig i områder, som endnu ikke er sikret af politiet.
De rykker ud i en af Region Hovedstadens fem akutbiler, der er klar og bemandet til TEMS-aktioner hver dag, hele dagen, året rundt.
- De kører helt almindelige akutlæge-opgaver, men kommer der noget, hvor der er brug for TEMS, så sender man den bil. Det er derfor også et ret omkostningseffektiv, da enheden ikke koster Region Hovedstaden noget ekstra, fortæller Henrik Alstrøm, der er daglig leder af TEMS, til TV 2 Lorry.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Stort behov for et specialtrænet lægeteam
Enheden blev lanceret med det formål at kunne agere under terrorangreb, skoleskyderier eller andre situationer, hvor der kan være flere tilskadekomne på et sted, og hvor det vil tage lang tid for politiet at sikre stedet.
Med skudsikre veste, hjelme og tasker til at behandle op mod 30 personer ad gangen, tilser de sårede personer, der ellers skulle vente på, at det var sikkert for ambulancefolkene at komme ind og behandle dem.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Antal TEMS-aktioner
2019: 163
2020: 208
2021: 196
Kilde: Region Hovedstaden
- Vi er sat i søen for at kunne agere ved skoleskyderier og terrorangreb, men det har vi heldigvis ikke meget af i Danmark, forklarer Henrik Alstrøm, der har været med siden begyndelsen.
Han fortæller, at de mange udrykninger skyldes, at det har vist sig, at der har været et behov for et specialtrænet team, der kan agere i tilspidsede situationer.
- Det kan være knivstikkerier eller skyderier, hvor politiet stadig er nødt til at sikre skadestedet. Der kan vi komme ind til patienten med det samme i stedet for at vente på, at skadestedet er sikret.
- Jeg er overrasket over, hvor ofte der egentlig er situationer, hvor vi potentielt ville kunne komme til at holde udenfor og ikke komme ind.
- En anden type aktioner er under politiopgaver, hvor der kan være risiko for, at nogen kommer til skade. Den sidste type aktioner, der fylder en del, er ved opgaver med udadreagerende psykisk syge, hvor vi typisk er med for at hjælpe med at få dem indlagt, hvis vi vurderer, der er behov for det, siger Henrik Alstrøm.
Ifølge ham har konceptet været 10 år undervejs. Under terrorhændelser rundt om i Europa har man flere gange set, at det har taget op mod to timer, før redderne kunne komme til, forklarer Henrik Alstrøm.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Ekspert: - Det glæder mig, at de bliver brugt
Antallet af TEMS-aktioner glæder Rasmus Dahlberg, der er lektor ved forsvarsakademiet. Han forklarer til TV 2 Lorry, at det er med til at holde enheden skarpe og veltrænede til at agere i de situationer, de er sat i verden for.
- Et beredskab skal jo bruges og trænes. Det er ligesom en muskel. Det kan ikke nytte noget, at man har et højt uddannet TEMS hold, der ikke er klar, når der så sker noget. Det burde udbredes til hele landet.
Hvorfor er det en god idé at forberede sig på et terrorangreb?
- En krisesituation er en situation, hvor det ikke at handle også er at handle. Man kan ikke bare vente og finde en løsning dagen efter. Derfor er man nødt til at have en procedure på plads. I de gode gamle dage, hvor der ikke var så meget terror, havde man en arbejdsfordeling, hvor politiet sikrede og spærrede af, inden sundhedspersonalet behandlede folk.
- Men ved angrebene i London og Paris (angrebet på Bataclan, red.) så man, at den gamle tilgang, med at politiet skulle sikre området før de andre kunne lave deres arbejde, ikke virkede. Man fandt jo ud af, at folk var døde, når de kunne få behandling.
- Derfor besluttede man at give de andre noget træning og udstyr på, så de kunne gå ind sammen med politiet i ikke sikrede steder.
Er der nogen faldgruber ved sådan en enhed?
- Jeg synes det eneste bekymrende er, at der ikke er noget mere af det. Det er jo ikke rigspolitichefen og sundhedsministeren, der finder på et samarbejde som TEMS. Det er nogle ildsjæle, der ser behovet og kæmper nedefra for at få det indført.
- På det operative niveau kan jeg love dig for, at hvis terroristerne kommer, så er du glad for, at der er nogen, der har tænkt de her tanker.
Den daglige leder af TEMS nævner blandt andet koncerten med den populære amerikanske sangerinde Ariana Grande i Manchester, hvor mindst 22 personer blev dræbt i et selvmordsangreb, som eksempel på en situation, hvor det tog alt for lang tid for redningspersonalet at komme til.
- Vi satte os ned for at finde ud af; hvad gør vi? Herefter fulgte en række forskellige modeller, inden vi fandt frem til den model, vi har i dag, hvor vi er 15 paramedicinere og 15 læger.
- Jeg er overrasket over, hvor ofte der egentlig er situationer, hvor vi potentielt kunne komme til at holde udenfor og ikke komme ind, siger han uddybende og understreger, at der i tallene også er registreret aktioner, hvor skadestedet er sikret, når akutbilen når frem.
Vi har diskuteret, om vi skal gøre os synlige eller skjule os. Men vi mener, at de tidligere terrorangreb viser, at man ikke er beskyttet, bare fordi man er paramediciner eller læge.
Sådan arbejder TEMS-teamet
Ved TEMS-aktioner er det en læge og en paramediciner, der rykker ud sammen. En almindelig hverdag kan byde på alt fra hjertestop, trafikuheld og så TEMS-aktioner.
I sidstnævnte tilfælde starter det typisk med, at de bliver kaldt op af vagtcentralen til eksempelvis et knivstik, hvor skadestedet endnu ikke er sikret.
- Så tager vi vores udstyr på, kører hen til stedet og har undervejs kontakt med politiet. Vi aftaler med dem, hvordan vi skal håndtere det. Om vi skal holde os i baggrunden, eller om vi kan komme til. Vi ligger i den gråzone, hvor politiet kan være der, men ambulancen kan ikke være der, forklarer Henrik Alstrøm.
Er skadestedet ikke sikret kan TEMS-holdet træde til og tilse patienten. Når der er styr på stedet, kan de kalde ambulancen frem. Den fordeling betyder, at akutlægerne kan sætte behandlingen i gang tidligere.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Hvad laver en paramediciner?
En paramediciner har arbejdet i tre år som ambulancebehandler og derefter taget videreuddannelsen til paramediciner.
Uddannelsen består af 12 ugers uddannelse, fordelt på undervisning og praktik på hospitaler og i akutlægebil. Målet er at klæde paramedicineren på til den udvidede behandlingskompetence.
Forskellen på paramedicineren og ambulancebehandleren er kompetencen til at yde udvidet akut livreddende behandling. Forskellen på paramedicineren og lægeassistenten er, at lægeassistenten har taget en overbygning, der giver kompetencen til at fungere som akutlægens assistent.
Normalvis bærer de gule jakker, så man kan genkende dem. Men i de situationer, hvor skadestedet ikke er sikret, skal den skiftes.
- Så tager vi den af, tager en sort trøje og den skudsikre vest på. Vi har diskuteret, om vi skal gøre os synlige eller skjule os. Men vi mener, at de tidligere terrorangreb viser, at man ikke er beskyttet, bare fordi man er paramediciner eller læge, forklarer Henrik Alstrøm.
Og fordi TEMS-teamet er særligt udsatte, når de rykker ud, så er de også fri for opmærksomhed, hvorfor TV 2 Lorry har imødekommet Henriks ønske om ikke at bringe et billede af ham.
Ikke for alle
Den risiko, der er i forbindelse med arbejdet, er man meget bevidst om i enheden. Derfor er det også noget, de går op i, når de har potentielle kandidater til samtale.
- Det er klart, at man skal have clearet det med sin familie, inden man søger ind. Men vi har allerede taget beslutningen om, at vi risikerer at køre udrykningskørsel for at komme folk til undsætning, så for mig personligt er det her et lille skridt, siger han og uddyber:
- Jeg tænker ikke, at jeg er i større fare, når jeg er på TEMS-aktion, end når jeg arbejder ved et trafikuheld en mørk aften.
Terrorrisikoen er alvorlig, og selvom vi går og hygger os, så er der nogen derude med onde hensigter
Hver læge og paramediciner har fire TEMS-vagter på en måned. De 30 personer kører altid sammen, og da de parres op på tværs af profession, så er det et sammentømret mandskab.
Derudover træner de 37 timer om året og laver al den træning, de kan komme til med politiet og Hovedstadens Beredskab. Og så kommer de mange TEMS-aktioner de seneste tre år både dem og danskerne til gode, hvis der skulle komme et større angreb, vurderer Henrik Alstrøm:
- Der findes jo folk, der tænker de tanker derude. Terrorrisikoen er alvorlig, og selvom vi går og hygger os, så er der nogen derude med onde hensigter, lyder det til slut fra ham.
