Hollandsk statsborger efterlyses internationalt efter brutalt overfald

Københavns Politi leder efter en 24-årig hollandsk statsborger, som er mistænkt for medvirken til et groft overfald i Silkegade i det indre København.

Københavns Politi leder efter en hollandsk statsborger, som er mistænkt for medvirken til et groft overfald i Silkegade i det indre København.

Den efterlyste, 24-årige Yahye Mohamed Omar, skal angiveligt have været med til at stikke en 25-årig mand flere gange med kniv, skære ofrets ene kind op og skære hans venstre øre af.

Det er politiets formodning, at Yahye Mohamed Omar opholder sig i i udlandet.

quote Det var et særdeles brutalt overfald, så vi har en intensiv efterforskning for at få Yahye Mohamed Omar bag tremmer

Kenneth Jensen, politikommisær

Derfor efterlyses han nu internationalt.

- Vi har en formodning om, at han befinder sig i udlandet. Muligvis i Sverige, Norge - omkring Oslo eller det nordlige Tyskland, som vores indledende efterforskning peger i retning af, siger politikommissær Kenneth Jensen fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi i en pressemeddelelse.

- Men da den mistænkte er hollandsk statsborger og har bånd til Storbritannien, så søger vi også efter ham i de lande.

Yahye Mohamed Omar anses som værende farlig, og borgere frarådes at tage kontakt til den efterlyste.
Yahye Mohamed Omar anses som værende farlig, og borgere frarådes at tage kontakt til den efterlyste.
Foto: Københavns Politi

En 20-årig mand er allerede anholdt i sagen. Det blev han tirsdag aften.

Københavns Politi har delt Yahye Mohamed Omars pasbillede samt billeder af den efterlyste fra et overvågningskamera, og de opfordrer borgere til at være opmærksomme - men forsigtige.

Yahye Mohamed Omar anses som værende farlig, og borgere frarådes at tage kontakt til den efterlyste.

- Det var et særdeles brutalt overfald, så vi har en intensiv efterforskning for at få Yahye Mohamed Omar bag tremmer. Vi har et godt samarbejde med vores kolleger i udlandet, men vi har brug for borgernes hjælp. Så hvis nogen ved noget om, hvor han befinder sig, skal man ringe til os på 1-1-4, siger Kenneth Jensen.

En 28-årig mand blev udsat for dødbringende vold på et hotelværelse tidligt søndag morgen i Strandgade på Christianshavn. Her meldte en 20-årig sig selv i sagen.

Der er desuden identificeret en formodet medgerningsmand til drabet, som ikke er i politiets varetægt.

Det er den samme 20-årige, der senere søndag medvirkede til at stikke den 25-årige mand, men om den formodede medgerningsmand er den samme, som Københavns Politi nu efterlyser internationalt, kan vagtchef Henrik Brix ikke svare på, da TV 2 Lorry spørger.

- Det må yderligere efterforskning afgøre, siger han til TV 2 Lorry.

Politiet har offentliggjort dette pasbillede af den efterlyste.
Politiet har offentliggjort dette pasbillede af den efterlyste.
Foto: Københavns Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik