Oversigt

Seneste nyt

Paraplyen skal findes frem i påsken

Hvis du ikke skal sidde indenfor til påskefrokost hele dagen i dag, kræver det både en lun sweater og regntøj at bevæge sig ud.

Temperaturerne vil nemlig ligge mellem 2 og 7 grader i Københavnsområdet og den østlige del af Danmark.

Det bliver skyet vejr, og der kommer perioder med regn fra sydvest. Det skriver DMI. 

Vinden bliver let til frisk vind fra øst og sydøst, der i eftermiddag drejer til sydvest og en overgang bliver jævn til hård. 

I aften og i nat får vi perioder med regn og ellers til dels klart vejr.