DTU må prioritere benhårdt mellem elever, som får lov til at møde ind

Dekan regner ikke med, at undervisning kan gennemføres på normal vis på denne side af sommerferien.

Danmarks Tekniske Universitet har fået lov at genåbne fra 18. maj. Men kun fem procent af de 12.000 studerende må fysisk møde ind på uddannelsesstederne.

Det tvinger nu DTU’s ledelse til at foretage en skarp prioritering af aktiviteter, som har størst betydning for de studerende.

For at minimere smitterisikoen i forbindelse med genåbning efter corona-krisen, må der maksimalt møde 600, eller hvad der svarer til fem procent, af de studerende ind på DTU i Lyngby og Ballerup.

- I løbet af næste uge vil vi finde ud af, hvordan vi prioriterer, og dér vil mundtlig eksamen stå meget højt på vores ønskeliste, og så at de studerende kan komme ind i laboratorierne i begrænset omfang og bruge vores udstyr. Undervisningen vil fortsat køre online, som den har gjort de sidste par måneder, siger dekan Philip Binning fra DTU.

Dekan, Philip Binning, forventer ikke en normalisering af undervisningen lige foreløbig.
Dekan, Philip Binning, forventer ikke en normalisering af undervisningen lige foreløbig.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Studerende: Svært med digital loboratorieundervisning

De studerende vil altså i stort omfang fortsætte med at modtage undervisning hjemmefra via online digitale løsninger. Noget som hidtil har fungeret godt ifølge Louise Frost, som er talsmand for de studerende på DTU.

- Kvaliteten på undervisningen har generelt været god for de studerende, som har forelæsninger. Dog er det rigtigt svært at have loboratorieundervisning over digitale medier, siger hun.

Louise Frost er talsmand for de studerende på DTU.
Louise Frost er talsmand for de studerende på DTU.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

DTU forventer ikke en normalisering af undervisningen lige foreløbig.

- Nu har vi fået lov til at åbne campus igen i meget begrænset omfang, og vi regner ikke med at gennemføre undervisning på normal vis på denne her side af sommerferien, så det bliver først til august eller september, siger dekan Philip Binning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik