Svindlere udgiver sig for at være fra politiet og banken

En falsk politimand kontaktede i weekenden en 35-årig kvinde Helsingør. På Stevns fik en 91-årig kvinde franarret sit kort af en falsk bankmand.

Flere svindlere har i løbet af de sidste par dage været på spil på Sjælland. 

I Nordsjælland anmeldte en 35-årig kvinde fra Helsingør i weekenden et opkald fra en ukendt mand, der havde udgivet sig for at være fra politiet. 

Manden havde forklaret kvinden, at han havde kendskab til personer, der havde forsøgt at låne penge i hendes navn. 

Opkaldet blev dog afbrudt, da kvinden bad sin mand om at lytte med i samtalen.

Episoden er ikke enestående. 

Ifølge Nordsjællands Politi har der den seneste tid været flere lignende tilfælde, hvor gerningspersoner har udgivet sig for at være ansatte i politiet eller andre myndigheder og derved forsøgt at lokke personlige oplysninger ud af borgerne.

Falsk bankmand fik dankort

Også Midt- og Vestsjællands politikreds har i weekenden modtaget en anmeldelse om svindel. 

Her fik en falsk bankmand franarret dankortet til en 91-årig kvinde fra Store-Heddinge på Stevs. 

Gerningspersonen ringede og overbeviste kvinden om, at han var fra banken, og at hendes dankort var udløbet. Manden kom herefter få minutter efter opkaldet og hentede den 91-åriges kort.

Kvinden nåede efterfølgende at spærre sit kort, inden det blev misbrugt, da hun fortalte sine pårørende om episoden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik