Over 19.000 bakker Emil op: Offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse

Emil Kjeldsmark Lemvigs borgerforslag om, at offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse har på knap to uger fået mere end 19.000 underskrifter.

Offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse, så de kan gå sikkert på arbejde og føle sig trygge, når de har fri.

Det er hovedbudskabet i et borgerforslag, som Emil Kjeldsmark Lemvig, der arbejder som ergoterapeut i psykiatrien, har fremsat med fire medstillere.

quote Jeg hedder Emil - sådan vil jeg jo også altid præsentere mig. Men mit fulde navn er overflødigt i denne her sammenhæng, når man tænker på, hvilke konsekvenser, det kan føre med sig

Emil Kjeldsmark Lemvig, ergoterapeut og stiller af borgerforslaget

- Vi oplever efterhånden flere og flere episoder, hvor ansatte i den offentlige sektor bliver udsat for trusler og anden krænkende adfærd, fordi borgere i samfundet kan opsøge dem via deres fulde navn, siger han til TV 2 Lorry.

Hvis det står til Emil Kjeldsmark Lemvig, så skal det derfor være slut med, at patienter kan tilgå deres behandleres fulde navne.

- Det vil betyde, at vi kan gå mere trygt på arbejdet og med al sandsynlighed få et bedre arbejdsmiljø, fordi vi ikke skal gå rundt og være nervøse, når vi har haft en patient, der har været sur. Så skal jeg ikke være bekymret for, at jeg får en henvendelse et eller andet sted fra, fordi vedkommende kender alle mine oplysninger.

Emil Kjeldsmark Lemvig
Foto: Privatfoto

Tjenestenummer frem for fuldt navn

Når man i dag indgår i en behandling, kan man - som patient - tilgå sine journaler og logs på en række forskellige sundhedsplatforme. Begge steder kan man finde fulde navne på det sundhedspersonale, som har været involveret i ens behandling.

Dog arbejdes der i øjeblikket på en ny bekendtgørelsen for journalføring, som forventes at ligge klar i juli 2021. Et af de ændringsforslag, der bliver debateret, er, at sundhedspersoner skal kunne identificere sig på andre måder end ved navn i journalen.

Men står det til Emil Kjeldsmark Lemvig, så skal det ikke kun være i journalerne, men ligeledes i logs.

- Vi kunne godt tænke os, at vi får et tjenestenummer af en slags - enten et initial med et tjenestenummer efter eller et tjenestenummer alene.

- Som patient skal du altid kunne klage over din sag, hvis der er noget, som du er utilfreds med. Derfor skal det (tjenestenummeret, red.) være identificerbart for arbejdsgiver, så han eller hun altid vil kunne finde frem til den, som har stået for behandlingen. Men vi mener, at det fulde navn er overflødigt.

På den måde vil det ifølge Emil Kjeldsmark Lemvig heller ikke komme til at påvirke den behandlingsrelation, der opstår mellem patient og behandler, at behandleren står anført med et tjenestenummer i papirerne.

- Vi skal ikke distancere os fra patienterne, og vi skal have en behandlingsrelation. Jeg bliver ikke bare et tal, når jeg sidder overfor en patient. Jeg hedder Emil - sådan vil jeg jo også altid præsentere mig. Men mit fulde navn er overflødigt i denne her sammenhæng, når man tænker på, hvilke konsekvenser, det kan føre med sig.

Bakkes op af Dansk Sygeplejeråd

Og Emil Kjeldsmark Lemvig er langt fra den eneste, som mener, at offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse.

Det borgerforslag, som han var med til at fremsatte den 18. februar 2021, har torsdag eftermiddag fået underskrifter og opbakning fra mere end 19.000 personer. Dermed har det mere end en tredjedel af de 50.000 underskrifter, der kræves, hvis man vil have et borgerforslag skal på politikernes dagsorden.

- Der kommer virkelig mange positive tilkendegivelser på baggrund af borgerforslaget. Det er vanvittigt fedt at få lov til at være med til at skabe en form for bevægelse hen imod, at vi måske kan få en reel forandring.

quote Man skal kunne gå på arbejde og være tryg ved, at ens arbejde ikke får betydning for ens privatliv.

Dorthe Boe Danbjørg, næstformand Dansk Sygeplejeråd

Også Dansk Sygeplejeråd bekræfter problematikken, som de kender fra dets medlemmer. Det fortæller fagforeningens næstformand, Dorthe Boe Danbjørg, til TV 2 Lorry.

- Rent principielt - fra min stol - så vil jeg sige, at det er et problem så snart, at man som sygeplejerske overvejer at ændre adfærd.

- Altså om man for eksempel kan have en Facebook-profil, eller man skal have hemmeligt nummer, fordi man ved, at der er direkte adgang til ens oplysninger i journaler eller logning af sundhedsdata. Man skal kunne gå på arbejde og være tryg ved, at ens arbejde ikke får betydning for ens privatliv, siger hun.

Sag om dræbt læge giver perspektiv

I foråret 2019 blev lægen Charlotte Asperud dræbt i sit hjem i Tidsvildeleje i Nordsjælland.

Det er senere kommet frem, at manden - der er kendt skyldig i drabet - havde printet sin journal fra Sundhed.dk, hvor Charlotte Asperud og mindst fem andre lægers navne var streget under.

Ifølge Dorthe Boe Danbjørg har netop den sag givet et ekstra perspektiv.

- Der er også et trusselselement på grund af sagen i Nordsjælland. Selvfølgelig er det et meget ekstremt og sjældent tilfælde, men jeg mener, at et eksempel er et eksempel for meget.

Samtidig påpeger Dorthe Boe Danbjørg, at en navnebeskyttelse af offentligt ansatte vil kunne give en beskyttelse, der går to veje: Det vil nemlig ikke kun give de ansatte en mere tryg hverdag, det vil også passe på de patienter, som kan handle i affekt.

- Jeg synes, at der er en dobbeltbeskyttelse i det, hvor man både beskytter dem, der kommer til at chikanere, stalke og i værste tilfælde begå et drab på baggrund af affekt-handling, og de ansatte, som kan blive ofre for det.

Hvad er et borgerforslag?

- Der er et dobbelt hensyn at tage her. Vi står ikke alene i sundhedssystemet, der står også nogle patienter, som har krav og ret til at vide, hvem der behandler mig her. Det er ekstremt vigtigt at huske på.

- Men jeg synes, det er afgørende, at vores medlemmer og andre ansatte i sundhedsvæsenet kan gå trygt på arbejde og vide, at de ikke bliver forfulgt på baggrund af, at der er nogle, der kan se deres navn og lave en google-søgning. Det er meget vigtigt.

Ved udgivelsestidspunktet har borgerforslaget fået lidt over 19.250 underskrifter. Borgerforslaget skal opnå minimum 50.000 underskrifter for at blive fremsat som et konkret beslutningsforslag. Bliv klogere på hele procesen i faktaboksen nedenfor.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lars Løkke Rasmussen

Man skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Hvidovre Hospital, Fødsel

Sundhedsordfører: Rettigheder til fødende er ikke nok

20180726-151308-7-1920x1277we

Bekymrede forældre i Greve: Vores børn kan se porno i skoletiden

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere