Influenza lægger hovedstaden ned: - Det er ikke toppet endnu

Hospitaler, læger, skoler og virksomheder er mærket af sygdommen

Der er pres på venteværelset hos Lægehjørnet på Nørrebro i København.

De har lige nu usædvanligt mange patienter, der kommer ind med symptomer på influenza, og selvom sygdommen er normal i vintermånederne, så skiller denne influenzaepidemi sig ud.

quote Vi har været hårdt ramt internt, og især i december havde vi en hysterisk høj grad af sygdom.

Tina Herrmann, direktør, Manpower

- Vi har rigtig mange patienter lige nu, og det er nogle langvarige sygdomsforløb, de har. De er typisk syge i en uge eller mere, siger Anne Bernsten Kragh, sygeplejerske i Lægehjørnet til TV 2 Lorry. 

Skoler og virksomheder tager forholdsregler

Tendensen i venteværelset er den samme over hele hovedstadsområdet, hvor også virksomheder og skoler mærker epidemien.

quote Vi kan ikke spå om tallene for næste uge, men vi kan sige med sikkerhed, at det ikke er toppet endnu.

Thea Kølsen Fischer, overlæge og afsnitsleder for virus- og mikrobiologisk specialdiagnostik på Statens Serum Institut 

På Carlsbergs hovedkontor i København gør de meget ud af at spritte af på gangene, toiletterne og kantinen for at undgå sygdommen. Alligevel går de ikke fri.

- Der er lidt flere syge medarbejdere end normalt, men der er især mange, der har børns første sygedag. Det lader til, at børnene er hårdt ramt, siger Kasper Elbjørn, informationschef hos Carlsberg.

Den gisning kan han have ret i. På Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg, er der flere sygemeldinger end normalt, fortæller skolesekretær Lisbeth Danielsen.

- Vi kan godt se en lille stigning i antallet af syge. Det er selvom, vi går meget op i hygiejne sammen med børnene. Vi er en specialskole med sårbare børn, så alle er bevidste om, at det er ekstra vigtigt for os at vaske hænder, siger hun.

quote Det lægger et stort pres på både akutafdelingen og de øvrige afdelinger.

Nordsjællands Hospital

Vikarer løber ekstra hurtigt

De mange syge børn, forældre og medarbejdere har givet vikarbureaet Adecco en usædvanlig god start på året. 

De sender lige nu mange flere medarbejdere ud i virksomheder, end tilfældet var samme tid sidste år. 

- Der er helt klart en øget aktivitet og et større behov for vikarer og medarbejdere lige nu. Vi kan selvfølgelig ikke sige med sikkerhed, at hele den markante stigning skyldes influenza, men det er en del af forklaringen, fortæller Susan Nørgaard, kommunikationsanvarlig hos Adecco. 

Men vikarerne selv kæmper også med at holde sygdommen for døren.  

- Vi har været hårdt ramt internt, og især i december havde vi en hysterisk høj grad af sygdom blandt vores vikarer, siger Tina Herrmann, direktør i vikarbureauet Manpower.  

Mere kan være på vej

Hvis man skal tro de seneste influenzatal fra Statens Serum Institut fra uge syv, så er risikoen for smitte stadig stor. 

I sidste uge oplevede de praktiserende læger en eksplosiv stigning i antallet af henvendelser fra personer med influenzalignende symptomer, og stigningen forventes at fortsætte.  

- Vi kan ikke spå om tallene for næste uge, men vi kan sige med sikkerhed, at det ikke er toppet endnu, siger Thea Kølsen Fischer, overlæge og afsnitsleder for virus- og mikrobiologisk specialdiagnostik på Statens Serum Institut til TV 2 Lorry.  

2.462 personer har indtil nu været indlagt på grund af sygdommen, siden influenzasæsonen startede i efteråret. Det er det højeste tal i fem år, og det giver en enorm udfordring på hospitalerne.

- Vi oplever et stort indtag af patienter med influenza. Det lægger et stort pres på både akutafdelingen og de øvrige afdelinger, oplyser Nordsjællands Hospital til TV 2 Lorry.

I weekenden var der så mange patienter på hospitalet, at man var nødsaget til at aflyse planlagte operationer for at kunne følge med.

122 personer har indtil videre mistet livet på grund af influenza i denne influenzasæson, der startede i uge 40 sidste år.

Symptomer på influenza

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

ipiccy_image

playKan hjemmearbejdet mærkes i skuldre og led? Her er fire øvelser fra fysioterapeuten

20200413-165258-A-1920x1281we

Udskudte operationer i hovedstaden skal afvikles inden sommer

20171010-125558-L-1920x1281we

Forureningskilde fundet på Frederiksberg - nu ledes der efter endnu en

Arkivfoto: Drikkevand

Område for forurening er fundet - men borgere skal fortsat koge vandet før brug

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere