Her er flest historiske villaer bevaret

Region Sjælland er hjemsted for næstflest historiske villaer, viser optælling.

Der bliver hele tiden bygget nyt, men der gemmer sig også mange historiske og unikke villaer rundt omkring i Danmark.

Flest af dem befinder sig på Region Sjælland og i Syddanmark, viser nye tal.

Her har man optalt villaer med mere end 100 års historik - gamle huse, som har klaret hårde vintre og barske krige, fra børskrak til vækst og fremgang.

I Danmark findes præcis 102.446 parcelhuse, som er opført før år 1900.

Tallene, der stammer fra Danmarks Statistik, viser, at der i Region Syddanmark ligger 34.552 af de historiske perler. Næstflest er der i Region Sjælland, der er hjemsted for 25.664 velbevarede boliger fra før 1900-tallet.

- Mange af de klassiske danske villaer er opført i mursten, og det er atså også disse, der tæller med i statistikken, siger Thomas Hovgaard, kommunikationschef i Nybolig.

Historiske villaer fordelt i regionerne

Region Hovedstaden har 9.980 historisk, gamle villaer

 

Region Sjælland har 25.664 historisk, gamle villaer

 

Region Syddanmark har 34.552 historisk, gamle villaer

 

Region Midtjylland har 21.352 historisk, gamle villaer

 

Region Nordjylland har 10.918 historisk, gamle villaer

Rødovre har færrest gamle huse

I Region Syddanmark ligger Faaborg-Midtfyn kommune højest på listen med 2.647 villaer fra før år 1900, mens Guldborgsund Kommune, i Region Sjælland, scorer højest på de gamle murstens-perler med hele 2.324 villaer.

- Man vil typisk se, at der i vækstområder tæt på de store byer ses flest boliger, som folk har valgt at udskifte med et nyt, fordi markedet kan bære det, hvor man modsat i landdistrikterne er mere tøvende med at invistere i et helt nyt hus, fordi det er sværere at få pengene hjem igen ved salg, da boligpriserne er lavere her, siger Thomas Hovgaard.

Bor man i Rødovre Kommune, skal man være heldig hvis man bor i en af de historiske villaer, for ifølge Danmarks Statistik, er det den by som har færrest villaer med mere end 100 års statistik, med blot fem huse fra før 1900 tallet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik