Her kan du sejle gratis med færgen i Lorryland i juli - allerede stor interesse

Færgeselskaber, som sejler gratis med cyklister og gående, får manglende billetindtægter dækket af staten.

Fire færgeruter i TV 2 Lorrys sendeområde er gratis for cyklister eller gående i juli måned.

Det drejer sig om følgende ruter:

  • Hundested-Rørvig
  • Kulhuse-Sølager
  • Hammerbakke-Orø
  • Køge-Rønne

De gratis færgeruter er et led i den såkaldte sommerpakke, som Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet står bag.

Den skal hjælpe turismeerhvervet, som er hårdt ramt af coronakrisen og udsigten til færre udenlandske turister.

Danske Rederiers viceadministrerende direktør, Jacob K. Clasen, fortæller, at man forventer, at mange danskere vil benytte sig af de gratis færgeoverfarter.

- Der går en færge til eller fra en dansk havn hvert eneste minut, så der skulle være rig mulighed for at bruge en af gratisbilletterne til at hoppe på en af færgerne til de mange skønne øer, vi har rundt omkring i sommerlandet, siger Jacob K. Clasen i en pressemeddelelse.

På landsplan kan man sejle gratis med i alt 53 færgeruter, hvis man går eller er på cykel.

Passagerer kommer til at gå forgæves

På færgeoverfarten mellem Hundested og Rørvig har man, på trods af kun én dag med gratis billetter, allerede oplevet stor interesse, og man har høje forventninger til, at færgerne vil blive godt fyldt i juli.

Ifølge overfartsleder Bo Andersen afhænger meget af vejret, da der ikke er mange gående og cykler, når det regner. Men på dage med høj sol, så tror han på rigtige mange passagerer.

- Et slag på tasken så tror jeg, at vi onsdag havde 35-40 procent flere gående og cyklister  sammenlignet med samme dato sidste år. Jeg kan godt forestille mig sommerdage, hvor  færgerne når deres max kapacitet, og vi må skuffe folk, der vil med, siger Bo Andersen til TV 2 Lorry.

På ruten mellem Hammer Bakke og Orø, lyder det også, at der er stor interesse for de gratis billetter, men det er endnu for tidligt at sige, om interessen er større end normalt.

- Vejret har ikke været optimalt for cykler og gående, men der er masser, der benytter sig af det, og vi har store forventninger til weekenden, siger direktør Michael Kousted til TV 2 Lorry.

Færgeselskaberne får efterfølgende den manglende billetindtægt dækket af staten.

HER KAN DU SEJLE GRATIS MED FÆRGE I DANMARK

På landsplan kan man sejle gratis med i alt 53 færgeruter, hvis man går eller er på cykel.

 

Her er færgeruterne, som du sejle gratis med:

 

  • Sjællands Odde-Ebeltoft
  • Sjællands Odde-Aarhus
  • Køge-Rønne
  • Gudhjem-Christiansø
  • Hundested-Rørvig
  • Havnsø-Sejerø
  • Holbæk-Orø
  • Kalundborg-Samsø
  • Stigsnæs-Agersø
  • Stigsnæs-Omø
  • Stubbekøbing-Bogø
  • Bandholm-Askø
  • Fejø-Kragenæs
  • Femø-Kragenæs
  • Tårs-Spodsbjerg
  • Fåborg-Søby
  • Fåborg-Avernakø-Lyø
  • Svendborg-Ærøskøbing
  • Svendborg-Skarø-Drejø
  • Rudkøbing-Marstal
  • Rudkøbing-Strynø
  • Assens-Baagø
  • Søby-Fynshav
  • Bøjden-Fynshav
  • Ballebro-Hardeshøj
  • Barsø Landing - Barsø
  • Aarø-Aarøsund
  • Snaptun (Horsens)-Endelave
  • Hov-Samsø
  • Hov-Tunø
  • Hammer Bakke-Orø
  • Grenaa-Anholt
  • Udbyhøj Nord - Udbyhøj Syd
  • Hals-Egense
  • Frederikshavn-Læsø
  • Feggesund overfart
  • Næssund overfart
  • Hvalpsund-Sundsøre
  • Branden-Fur
  • Kleppen-Venø
  • Thyborøn-Agger
  • Esbjerg-Fanø
  • Livø-Rønbjerg
  • Mellerup-Voer
  • Marstal-Birkholm
  • Faaborg-Bjørnø
  • Aalborg-Egholm
  • Hjarnø-Snaptun
  • Kulhuse-Sølager
  • Seahawk (Øhop Sydfyn)
  • Hjarnø-Alrø
  • Havnsø-Nekselø
  • Svendborg-Hjortø

 

Kilde: Transport- og Boligministeriet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik