Her er hovedstadsområdets vindere i DM i Skills

I dag sluttede DM i Skills med præmieoverrækkelse, og i år blev det til syv vindere fra sendeområdet.

Lørdag var store finaledag i DM i Skills.

Eventet er danmarksmesterskaberne i 49 forskellige håndværk, hvor i alt 320 af de største talenter fra hele landet har dystet i løbet af de seneste dage.

I år blev DM i Skills afholdt i Høng i Nordvestsjælland, hvor de 49 stolte vindere i dag kunne modtage deres hæder for den bedste præstation og med rette kalde sig den bedste på hver sit håndværk.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som også er formand for EuroSkills 2022, der er den europæiske konkurrence i erhvervsfag, overrakte præmierne til vinderne af DM i Skills, som er en mulighed for, at de unge på erhvervsuddannelserne kan vise deres talent.

Samtidig er konkurrencen et udstillingsvindue for erhvervsuddannelserne, som får mulighed for at vise, hvad de har at byde på.

Én af de unge under uddannelse, som vandt i sin kategori, er Patrik Larsen fra Vallensbæk.

Han står i lære hos Scania Ishøj og går på TEC – og nu kan han lade sig hylde som Danmarks bedste lastvognsmekaniker.

- Det er fantastisk at have vundet. Jeg er meget glad. Jeg havde egentlig ikke troet på det, fordi der var fem andre, der var pænt gode, for ikke at sige supergode. I aften tror jeg, at jeg skal ud med nogle kammerater og spise, men ellers skal jeg slappe af, fortalte en glad vinder.

Se alle vinderne fra hovedstadsområdet her:

DM i Skills-vindere 2022 fra hovedstadsområdet

  • Glarmester, Mads Robert Guhle, Gentofte Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - Anton Guhle & Søn A/S, Klampenborg
  • Lastvognsmekaniker, Patrick Larsen, Vallensbæk Strand, TEC - Scania Danmark A/S, Ishøj
  • Møbelpolstrer, Julie Susanne Andersen, Valby, Udlært - Ap Møbelpolstring, Frederiksberg
  • Smørrebrød og Catering, Luna Danielsen-Byrsting, Gadstrup, ZBC - Jacob Bonne Jensen, Valby
  • Bygningsstruktør, Simone Olsen, Herfølge, EUC Sjælland - Arkil A/S, Greve
  • Kosmetiker, Melina Moshtaghian, NEXT Uddannelse København - Kosmetiker
  • Møbelsnedker, Frode Lange Sckerl, Rødovre, Roskilde Tekniske Skole - Raaschou Snedkeri A/S, Skovlunde

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik