Hader dit dyr nytårskrudt? Her er, hvad du kan gøre

Hvis du oplever, at dit kæledyr bliver skræmt nytårsaften, er der her en række gode råd til, hvad du kan gøre for at mindske stress hos dyret.

Artiklen er oprindeligt udgivet i december 2018, men opdateret i december 2021.

Når nytårskrudtet brager løs nytårsaften, er det et smukt syn på nattehimlen, men de høje brag og de mange lysglimt betyder også, at mange kæledyr bliver skræmt fra vid og sans.

Hos Dyrenes Beskyttelse har man en række gode råd til, hvad man som dyreejer kan gøre på selve aftenen, hvis man ikke i løbet af året har vænnet dyret til lydene og lysene – især hvis det er en førstegangsoplevelse for ens dyr.

quote Det kan være en rigtig voldsom oplevelse for et dyr.

Jens Jokumsen, familiedyrechef hos Dyrenes Beskyttelse

- Det kan være en rigtig voldsom oplevelse for et dyr. Dyreejerne forstår jo godt, hvorfor der er brag og bulder - men det gør dyrene jo ikke. De tror, der sker en katastrofe, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrechef hos Dyrenes Beskyttelse.

- Det er så sjældent, de oplever fyrværkeri, fordi det som regel kun sker én gang om året, for de kan ikke huske det fra sidst. Og selvom en hund ikke har reageret på fyrværkeri det ene år, så betyder det ikke bare, at den altid vil være ligeglad, for jo ældre den bliver, kan den begynde at reagere på det. Men det går over igen, men det kan være voldsomme reaktioner, mens det står på, siger han.

Kæledyr som hunde, katte og kaniner:

Sådan reagerer hunde og katte på brag og bulder:

  • Der kan være stor forskel på, hvordan hunde reagerer. Mens nogle vil ligge og ryste og opholde sig meget tæt på deres ejer, vil andre hunde begynde at gø. Og så er der dem, der bare vil skjule sig et trygt sted.
  • En skræmt kat vil typisk reagere ved at gemme sig et sted, hvor den føler sig tryg, og så skal man endelig bare lade den være der. 

Det kan du gøre:
  • Træk gardinerne for. Så skåner du dyrene for lysglimt og brag.
  • Tænd musik eller tv'er, så der er noget lyd, der slører lyden fra fyrværkeriet
  • Tag væk fra byen, hvor der er mest brag og bulder. Nogle tager i sommerhus eller sender deres dyr på dyrepensionat.
  • Snak med din dyrlæge. Reagerer dit dyr voldsomt på lyd og lys, så snak med din dyrlæge om beroligende medicin. Noget kan også købes i håndkøb.
  • Sørg for at din kat ikke kommer ud den 31. december eller 1. januar. Har du en kattelem, så spær den til. Sørg for at have en kattebakke klar, hvis den får behov for at bruge den, så den slipper for at skulle komme ud.
  • Giv din hund et tyggeben, så den er velstimuleret.
  • Gå en lang tur med din hund, inden det går løs: Gå en god, lang tur med hunden i de lyse timer, så den kan få brugt noget energi og sørger for at den får brugt næsen grundigt, så den er velstimuleret.
  • Luft ikke om aftenen - og husk snor: Man skal holde sig fra at lufte hunden om aftenen, og hvis den skal ud i haven for at besørge, så gør det kortvarigt. Sørg også for at holde den i snor, for Dyrenes Beskyttelse ser mange eksempler på skræmte hunde, der løber væk nytårsaften.
  • Har du kanin udenfor, så tag den ind i carporten eller helt ind i huset de to dage, hvor det er værst.

Sådan kan du gøre en forskel som dyreejer:

  • Vær sammen med dit dyr. Det er typisk mere trygt, når du er der.
  • Forholde dig roligt. Man skal udvise ro og vise dyret, at der er kontrol over det, så man heller ikke selv signalerer, at man er nervøs, usikker eller har en anden adfærd, end man plejer. 
  • Træn dit dyr til at håndtere høje lyde. Men det er en langsommelig proces og skal gøres i løbet af året.


Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Hvis hund og kat gemmer sig et trygt sted nytårsaften, skal man bare lade dem gøre det, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Hvis hund og kat gemmer sig et trygt sted nytårsaften, skal man bare lade dem gøre det, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Foto: Shutterstock - Iris

Heste:

Heste kan blive fuldstændige paniske nytårsaften, lyder det fra dyrlæge Yvonne Johansen. 

Sådan reagerer de:

  • Heste vil reagere ved at have svært ved at spise. 
  • De kan begynde at gå rundt og svede.
  • De kan også få løs afføring eller manglende afføring – altså koliksymptomer.

Det kan du gøre:

  • Dæmp for lys og lyde. 
  • Man kan tape vinduerne i stalden til med sorte sække for at minimere lysglimtene. 
  • Man kan også lade en radio stå og spille som baggrundsstøj.
  • Sørg for, at hestene har masser af stråfoder, de kan spise, så de har noget at tage sig til. 
  • Hvis man på forhånd ved, at ens hest bliver bange, så kan man forsøge at tale med sine naboer og opfordre dem til at vise hensyn, hvis man bor i et område, hvor der bliver fyret meget af.
  • Hold dem i stald en dag ekstra for en sikkerheds skyld: Hvis en hest går i panik, kan den rende igennem hegnet. Hold den derfor i stald en ekstra dag.
  • Hvis en hest er meget skræmt, kan man tale sin dyrlæge om eventuel bedøvelse, men det er ikke på samme måde holdbart at bedøve heste, som nogle gør med hunde og katte.
  • Træn dit dyr til at håndtere høje lyde. Men det er en langsommelig proces og skal gøres i løbet af året.


Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Gå ikke fra dyret

Og så har Jens Jokumsen en opfordring til alle kæledyrsejere: Lad dem aldrig være alene hjemme nytårsaften.

- Det skal man aldrig gøre, for man ved aldrig, hvordan de reagerer. Så det er vigtigt, at man er hos sine dyr og ser, hvordan de reagerer. Man skal være der for dem, når det er allerværst, så forlad dem heller ikke, når det nye år ringer ind ved midnat.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik