Danmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

32-årige Emil Dreiborg fik for første gang fingrene i en pinballmaskine for fem år siden. Nu sigter han efter at blive verdens bedste.

Han er nummer 19 på verdensranglisten og regerende Danmarksmester, men det er nok de færreste, der har hørt hans navn.

Han hedder Emil Dreiborg, men i pinball-kredse er han bedre kendt under de initialer, der står over hans high score: "ED".

- Der er mange, der ikke ved, at jeg hedder Emil udenfor arbejde og skole, siger Emil Dreiborg.

quote Klokken kvart over tre om natten stod jeg med sidste bold og havde vundet.

Emil Dreiborg, Danmarksmester i pinball.

Den 32-årige Emil Dreiborg voksede op med computerspil og controllere i hånden, men fik for fem år siden øjnene op for pinball og er hurtigt blevet til en af de bedste i verden.

- Så blev jeg lidt bidt. Så opdagede man Flipperkælderen og så tog det fart derfra, siger Emil Dreiborg.

Træner i en kælder

Det kræver fokus, hånd-øjekoordination og træning for at blive god til pinball. 

Derfor er Emil Dreiborg at finde i Flipperkælderen tre gange om ugen og træner nogle gange helt op til 10 timer ad gangen.

I kælderen, fyldt med pinballmaskiner, er der nemlig rig mulighed for at øve sig på de over 100 forskellige spil, man kan dyste i på en pinballmaskine.

- Der er 100 forskellige spil på hver maskine. Det er ikke bare ét spil. Du skal kunne 100 spil, siger Emil Dreiborg.

Hvad er pinball?

Men træningen stopper ikke når Flipperkælderen holder lukket. Hvis Emil Dreiborg ikke er dér eller er på arbejde i IKEA, så forsætter træningen hjemme i lejligheden i Søborg. 

For selvom "ED", eller Emil Dreiborg, ikke har plads til en pinballmaskine i stuen, så foregår træningen på skærmen, hvor han følger med i andres kampe eller ser instruktionsvideoer i de mange forskellige spiltyper.

Sidste år gav træningen pote og resulterede i, at Emil kunne stille DM-pokalen i pinball på sin hylde i lejligheden i Søborg.

- Klokken kvart over tre om natten stod jeg med sidste bold og havde vundet, siger Emil Dreiborg.

Rejser verden rundt

Emil Dreiborgs pokalhylde vidner dog om, at ambitionerne rækker ud over Danmarks grænser. 

I de sidste par år er nemlig Emil Dreiborg begyndt at søge udenlands for at dyste mod verdens bedste. 

Det startede med en konkurrence i Holland, hvor Emil Dreiborg pludselig var oppe imod de tredje- og fjerdebedste pinballspillere i verden. Et møde der resulterede i en tredjeplads for den danske pinballmester.

- Så eskalerede det derfra. Man fik ligesom lidt blod på tanden og tænkte: "Jeg kan egentligt godt", og så har man ikke den der nerve, siger Emil Dreiborg. 

Senest stod han ansigt til ansigt med verdensmesteren i pinball under slutspillet i Europamesterskaberne 2019. Denne gang måtte Emil Dreiborg dog se sig slået. 

De Ukendte Danmarksmestre

Pengene til de mange rejser kommer ud af Emil Dreiborgs egen lomme. Og præmiesummerne rækker ikke til at dække mange af omkostningerne. Men selvom der endnu ikke er mange penge at hente i de internationale konkurrencer, er sporten det hele værd for Emil Dreiborg.

- Det er oplevelser og bekendtskaber, og så er det bare sjovt at spille, siger Emil Dreiborg.

Alt kan ske i pinball

Emil Dreiborgs passion for pinball har ikke kun vundet ham international anerkendelse, men har også medført nye venskaber.

- Det er en masse nørder, tosser og freaks, man lærer at kende, fordi man selv er ligeså åndssvag i hovedet. Så tager man ud og rejser og hygger sig, siger Emil Dreiborg. 

En af de venner er Peter Andersen, der i øjeblikket ligger nummer tre på verdensranglisten over pinballspillere. 

For selvom der kun er 100 registrerede spillere i Danmark, er Danmark faktisk det næstbedst repræsenterede land i toppen af verdensranglisten efter USA. Noget som Peter Andersen tilskriver det tætte sammenhold mellem spillerne.

- Det er lidt unikt. Det er jo fordi vi kommer de samme steder og spiller mod hinanden og pacer hinanden, at vi begge to har fået den store passion og vil være i den høje klasse, siger Peter Andersen, medejer af Flipperkælderen og pinballspiller.

Det tætte sammenhold er noget som Emil Dreiborg kan nikke genkendende til.

- Vi hjælper altid hinanden. Især når vi er i udlandet. Hvis man har hver sit spil, så kan man gå hen og få råd og bakke hinanden op.

Emil Dreiborg og Peter Andersen skulle sammen have repræsenteret Danmark til VM i pinball i 2020. Mesterskabet er dog en af de mange ting, som er blevet aflyst på grund af corona.

Derfor står skemaet på flere timer i Flipperkælderen, for at Emil Dreiborg kan holde sig i topform indtil VM kan afholdes igen.

- Jeg er i toppen. Men for at være i toppen til VM, skal der meget til. Men kuglen er rund i pinball, så alt kan ske, siger Emil Dreiborg.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

20200423-131709-L-1920x1280we

Trods massivt underskud: Dinosauerne indtager Københavns Zoo til foråret

def_thumb,50_percent

playOplev i vinterferien: Giv storbyfuglene husly

Take away restauranter

Københavnerne har købt over halvdelen af kuverterne til madfestival

def_thumb,50_percent

playGrønlands selvstændighed er både absolut nødvendig, men samtidig absolut umulig, siger forfatter Kim Leine

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere