Årets Fantastiske Fællesskab 2019 - er det jer? Nu kan I melde jer til

For tredje år i træk vil vi her på TV 2 Lorry hylde jer, der skaber fællesskaber ud over det sædvanlige her i Hovedstadsområdet. Meld jer til nu.

Nu åbner vi på TV 2 Lorry igen op for frivillige fælleskaber, der har lyst til at dele ud af alt det, der gør dem til fællesskaber ud over det sædvanlige.

Om Fantastiske Fællesskaber

Vi vil specifikt styrke de fællesskaber i vores sendeområde, der tager et samfundsansvar ud over det sædvanlige, som inspirerer, og som har vigtig viden, andre kan lære af.

quote Det har betydet meget for alle i byen.

Pauli Christensen, formand for TUNE IF, vinder af Fantasiske Fællesskaber 2018

En nominering betyder intens omtale og hyldest af fællesskabet, fremhævning af det, vi andre kan lære af jer, og muligheden for at vinde 100.000 kr. til et konkret formål, der vil udvikle fællesskabet yderligere.

Meld dit fællesskab til HER

Det bliver en jury, der nominerer de fem fællesskaber, der skal dyste om at bliver Årets Fantastiske Fællesskab 2019. Men alle kan stemme pr. sms på de fællesskaber, der bliver valgt ud.

TV 2 Lorry laver en historie om hver af de nominerede fællesskaber, som sendes på alle vores platforme, og sætter en afstemning i gang.

Fællesskaberne har derudover selv gjort en stor og fantasifuld indsats hvert år for at hverve stemmer, hvilket igen har øget sammenholdet og glæden ved vi skaber resultater sammen.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Det betød deltagelsen for sidste års vinder

- Hvis vi vinder, kommer mine fødder nok ikke til at røre jorden i et år, sagde en spændt formand for TUNE IF i 2018 lige inden finalen ved Fantastiske Fællesskaber.

Kort efter kunne TV 2 Lorry kåre idrætsforeningen fra Greve til Årets Fantastiske Fællesskab 2018 i Lorryland.

(Artiklen fortsætter under videoen)

En tydeligt rørt Pauli Christensen øjeblikket, efter at TUNE IF vandt prisen som Årets Fantastiske Fællesskab 2018: "Hele Tune glæder af glæde lige nu".​​​​

Selvom jordforbindelsen er blevet genoprettet for foreningens formand, Pauli Christensen, er intet dog helt det samme i Tune.

Bannere med 'Vindere af Årets Fantastiske Fællesskab 2018' byder stadig velkommen i Tunehallen, ligesom glæden og stoltheden over at blive stemt til tops er intakt her næsten et år senere.

- Det har betydet meget for alle i byen. Vi har godt vidst, at vi var et fantastisk fællesskab, men det var først med Fantastiske Fællesskaber, at vi fik sat ord på og helt forstod betydningen af det, vi har og gør sammen, fortæller Pauli Christensen.

Løft til Tunes børn og unge

I Tune stod alle for at få foreningen til tops og hentede stemmer fra nær og fjern, både digitalt på sociale medier og analogt til arrangementer i og uden for byen.

- Vi er meget stolte af, at en lille by som Tune kan gå hen og vinde sådan en pris, siger Jørgen Ypkendanz, der er formand for TUNE IF Bridge, og medlem af hovedbestyrelsen her et år efter. 

quote Vi er meget stolte af, at en lille by som Tune, kan gå hen og vinde sådan en pris

Jørgen Ypkendanz, formand for TUNE IF Bridge,

TUNE IF har stadig en konto, der står Fantastiske Fællesskaber på, og alt herfra går til ekstra indsatser for børn og unge. Lige inden sommerferien fik foreningen et nyt Mini-OL op at stå for nogle af pengene. 100 børn fra byen deltog.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ældre medlemmer af TUNE IF læser lektier med de yngre efter sport, når kroppene rolige. Samarbejdet med den lokale skole er tæt. 
Ældre medlemmer af TUNE IF læser lektier med de yngre efter sport, når kroppene rolige. Samarbejdet med den lokale skole er tæt. 
Foto: TV 2 Lorry

Foreningens ældre medlemmer bakker 100 procent op om at fokusere på Tunes unge.

- Alle spillere er over 60 år her i bridgeforeningen, så vi får ikke del i prisen, men hvis vi kan gøre noget for ungdommen i TUNE IF, som ikke har midler til det ene eller andet, så er vi glade, siger Jørgen Ypkendanz.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Køreplan for Fantastiske Fællesskaber 2019 

Deler ud af magien

Kåringen til Årets Fantastiske Fællesskab  har betydet, at formand Christensen er blevet inviteret til at holde foredrag om foreningens måde at løfte lokalsamfundet på, blandt andet for en bunke kommunalt ansatte på kultur- og fritidsområdet.

De har blandt andet hørt om TUNE IFs succes med at integrere byens flygtninge, involvere sig i den lokale skole og påtage sig genoptræningsopgaver for Greve kommune.

quote Huspriserne her i Tune er steget efter Fantastiske Fællesskaber.

Pauli Christensen, formand for TUNE IF

- Hvordan vi ellers har mærket en forskel?, funderer Pauli Christensen.

- Nårh jo, huspriserne her i Tune er steget, efter at vi har været med i Fantastiske Fællesskaber, smiler han.