Vil befri København for lastbiler: Tre firmaer tilbyder at sejle jorden til Lynetteholm

Det centrale København kan slippe for en del tung lastbiltrafik, hvis halvdelen af jorden til Lynetteholm bliver udskibet fra Avedøre Holme.

Det har vakt stor furore, at det lige nu planlægges, at 700 støjende og støvende lastbilkørsler hver dag de næste op mod 30 år skal køre gennem København for at anlægge den kunstige halvø Lynetteholm.

Miljøkonsekvensrapporten for projektet har modtaget 837 høringssvar. Lokale borgergrupper er opstået imod projektet, og der er startet en underskriftsindsamling for at udskyde beslutningen om Lynetteholm til efter kommunalvalget, så borgerne kan blive hørt, før anlægsarbejdet går i gang.

Men nu vil tre industrikæmper tage toppen af lastbilernes støv- og støjgener. Det Mærsk-ejede slæbebådsfirma Svitzer, jordhåndteringsfirmaet Norrecco og energiselskabet Vattenfall har sendt et fælles høringssvar, hvor de foreslår en plan for, hvordan halvdelen af jorden i stedet kan blive sejlet til Lynetteholm.

- Vi kan spare København for en masse tung trafik, og samtidig kan vi spare klimaet for en del CO2-udledning, siger administrerende direktør i slæbebådsfirmaet Svitzer Kasper Friis Nilaus.

quote Lige så snart vi har jorden oppe på prammene, så udleder vi ikke mere co2, for vi sejler udelukkende på certificeret grøn strøm

Kasper Friis Nilaus, Direktør, Svitzer

- Vi tager en stor del af de lastbiler, der ellers skulle køre igennem København, og så kører vi dem til Avedøre Holme i stedet for. Så læsser vi lastbilernes jord på pramme, og så sejler vi den hele vejen rundt om Amager og ud til Lynetteholm, hvor vi så dumper jorden, der hvor den skal bruges til opfyld, siger Kasper Friis Nilaus.

- Avedøre Holme ligger jo godt logistisk. Det ligger på en af motorvejene ind mod København, og jeg ved at som en del af Avedøre Holmene, der vil man jo udbygge infrastrukturen, så man netop kan tage hånd om tung transport, siger Karsten Ludvigsen, der er administrerende direktør i jordhåndteringsvirksomheden Norrecco.

Det forventes, at der dagligt skal køre 350 lastbiler med et jordlæs til Lynetteholm, som altså frem og tilbage bliver til 700 lastbilture. Hvis den halvdel af jordlæssene, der ligger nærmest Avedøre Holme fremover skal køre dertil, så slipper det centrale København for den trafik, og det vil ifølge de tre firmaer give en årlig CO2-reduktion på mellem 290 og 400 tons CO2.

I høringssvaret skriver de tre firmaer, at miljøgevinsten er størst, hvis omkring halvdelen af jorden kommer til Lynetteholm på pramme.
I høringssvaret skriver de tre firmaer, at miljøgevinsten er størst, hvis omkring halvdelen af jorden kommer til Lynetteholm på pramme.
Foto: Interconnection af Sara Ki Plans & Jonathan Ki Lindhult

Jorden skal sejles fra Avedøre Holme

Netop CO2-udledning og klimabelastning er årsag til, at By & Havn, der står for Lynetteholmsprojektet, i første omgang har fravalgt at sejle jorden til Lynetteholm. Beregninger fra projektets miljøkonsekvensrapport antyder, at det vil firedoble jordtransportens CO2-udledning, hvis alt jorden til projektet skal sejles dertil på pramme.

Men nu mener de tre firmaer altså at have knækket koden til, hvordan en stor del af jorden kan sejles til den kommende halvø på en både klimamæssig og økonomisk fordelagtig måde.

- På en af vores pramme kan der være 2-300 læs lastbiljord, så der er selvfølgelig nogle stordriftsfordele ved at samle så meget jord som muligt på en pram og så sejle den derud, siger Kasper Friis Nilaus.

De tre firmaer har regnet på et scenarie, hvor Norrecco anlægger et jordrensningsanlæg ved Avedøre Holme, Svitzer specialbygger en elektrisk slæbebåd og to kæmpestore splitpramme, mens Vattenfall sørger for store batterier til slæbebåden og en konstant leverance af certificeret grøn strøm.

- Ved at placere anlægget ved Avedøre Holme, så får vi muligheden for at få en masse sejlede kilometer, og dermed meget færre kørte kilometer med jorden, og det er der, at miljøregnskabet begynder at gå op. Og det er også der, at økonomien begynder at går op, altså når man kan reducere de kørte kilometer, men forøge de sejlede, siger Kasper Friis Nilaus fra slæbebådsfirmaet Svitzer.

- Logikken siger jo, at jordtransporterne vil køre derhen, hvortil de har de laveste transportomkostninger. Så der vil komme jord til anlægget ved Avedøre holme fra omegnskommunerne, og så vil der komme en del jord fra den del af København, der støder op til Avedøre Holme, siger Karsten Ludvigsen fra jordhåndteringsvirksomheden Norrecco.

Svitzer vil sejle jorden på pramme hele vejen uden om Amager. Med en fart på 5-6 knob vil turen frem og tilbage tage 10-12 timer inklusiv losning af jord.
Svitzer vil sejle jorden på pramme hele vejen uden om Amager. Med en fart på 5-6 knob vil turen frem og tilbage tage 10-12 timer inklusiv losning af jord.
Foto: Interconnection af Sara Ki Plans & Jonathan Ki Lindhult

Firmaernes beregninger er baseret på de oplysninger, der også er brugt i Lynetteholms miljøkonsekvensrapport, hvor det fremgår, at 50 procent af jorden forventes at komme fra Københavns og Frederiksberg Kommune, mens de resterende 50 procent fordeler sig ligeligt mellem byggepladser nord og syd for København.

Firmaerne skønner, at det for lidt over halvdelen af jorden vil forkorte lastbiltransporten at køre til Avedøre Holme fremfor Lynetteholm.

- Alt det jord, der kommer syd og vest for byen, skal samles på pramme ved Avedøre Holme, allerede inden det kommer ind til byen. Miljøkonsekvensrapporten lagde jo op til, at det jord blev kørt til nogle miljørenseanlæg, der allerede lå i København, for eksempel det ved Prøvestenen, og så vil det sidste korte stykke på pram jo ikke give nogen mening. Men hvis man nøjes med at køre jorden til Avedøre Holme, og så sejle det på en pram derfra, så giver det altså de her stordriftsfordele, fordi man kan have så meget jord på en pram, siger Kasper Friis Nilaus.

- Hvis vi tager cirka halvdelen af jorden, så er det faktisk økonomisk forsvarligt, så kan det nemlig måle sig med lastbiltransporten, og jo mere jord vi tager, jo billigere bliver det per ton jord, for når først vi har prammene og slæbebåden, så er den variable omkostning bare besætningens løn, siger Kasper Friis Nilaus.

Bunden på prammen skal kunne åbne sig

En væsentlig grund til at pramsejladsen fra Avedøre Holme vil kunne svare sig er, at de tre firmaer påtænker at anvende over 100 meter lange splitpramme.

En splitpram kan nemlig åbne bunden, så jorden kan dumpes direkte ned på havbunden, præcis der hvor den skal ligge. Dermed undgår man den fordyrende og miljøbelastende flytning af jord fra pram til lastbiler, som så skal køre til stedet, hvor jorden skal dumpes, hvilket er måden der er regnet på ved pramsejlads i Lynetteholms miljøkonsekvensrapport.

- Lige så snart vi har jorden oppe på prammene, så udleder vi ikke mere CO2, for vi sejler udelukkende på certificeret grøn strøm, siger Kasper Friis Nilaus.

Svitzer regner med, at turen med elektrisk slæbebåd og pram fra Avedøre Holme til Lynetteholm og tilbage igen vil forbruge 2.400-2.700 kWh grøn strøm, mens det ville have udledt omkring 1,6 tons CO2, hvis man havde benyttet en traditionel dieseldrevet slæbebåd.

Turen frem og tilbage vil med en marchfart på 5-6 knob tage 10-12 timer inklusiv losning af jord.

quote Det kræver politisk vilje at få det her gennemført, for det kræver, at der kommer en anlægslov, der giver mulighed for denne her løsning

Kasper Friis Nilaus, Direktør, Svitzer

Hvis de tre firmaer får lov at gennemføre planen, så vil Svitzer indkøbe to splitpramme til opgaven, der hver især vil kunne laste op mod 8000 ton jord. Slæbebåden vil så sejle med en pram ad gangen, mens den anden kan blive lastet med ny jord ved Avedøre Holme.

For at pramløsningen vil skulle kunne blive en realitet, så skal der dog ændres i By & Havns planer for anlægget af Lynetteholm, ligesom der skal ske ændringer med den anlægslov, der skal førstebehandles i Folketinget til marts. Som planen er lige nu, så bliver hele perimeteren omkring Lynetteholm nemlig lukket af med spuns, før der skal fyldes jord i, og sker det, så vil prammen ikke kunne sejle ind på området, hvor jorden skal losses.

- Det kræver politisk vilje at få det her gennemført, for det kræver, at der kommer en anlægslov, der giver mulighed for denne her løsning, altså eksempelvis at det bliver muligt at sejle ind med prammen og læsse jorden af direkte, siger administrerende direktør i slæbebådsfirmaet Svitzer Kasper Friis Nilaus.

Ifølge By & Havn kan en gammel miljøkonvention dog ende med at stå i vejen for projektet. Det kan du læse mere om her.