For at undgå trængsel, farlige situationer samt støv- og støjgener har flere politiske partier, miljøorganisationer og lokale borgergrupper længe kæmpet for, at jorden til Lynetteholm skal sejles dertil, fremfor at blive køre på lastbiler tværs igennem København.
Tre større firmaer har nu fundet en måde, der både er økonomisk og CO2-mæssig fordelagtig, men en 46 år gammel miljøkonvention kan stå i vejen for den løsning, de foreslår.
- Det, der er problemet, er, at de foreslår en løsning, hvor der er en pram, hvor man åbner bunden og bare dumper forurenet jord direkte ned på havbunden, og det, mener vi, ikke er i overensstemmelse med Østersøkonventionen, siger Anne Skovbro, der er administrerende direktør i By & Havn, der står for selve Lynetteholmsprojektet.
Vi mener ikke, at man med Østersøkonventionen i hånden, kan dumpe lettere forurenet jord direkte på havbunden
Det er slæbebådsfirmaet Svitzer, jordhåndteringsfirmaet Norrecco og energiselskabet Vattenfall, der er gået sammen om en elektrificeret pramløsning, der skulle transportere jorden via Avedøre Holme og hele vejen uden om Amager.
Men netop som de tre er kommet op med forslaget, bliver Østersøkonventionen fra 1974 trukket frem som udfordringen. Østersøkonventionen er en international aftale mellem Østersølandene, som har til formål at forbedre havmiljøet i Østersøen, og aftalen indeholder derfor regler om, at man som udgangspunkt ikke må dumpe ting direkte i havet.
- Vi mener ikke, at man med Østersøkonventionen i hånden kan dumpe lettere forurenet jord direkte på havbunden. Man vil skulle lukke øen først, før man kan begynde at putte jord i, siger Anne Skovbro fra By & Havn.
Splitpram skulle lette flytningen af jord
En af grundpillerne i Svitzer, Norrecco og Vattenfalls planer om at sejle jorden til Lynetteholm er netop, at man bruger en splitpram, der kan åbne bunden, så jorden kan blive losset direkte på det sted, hvor den skal ligge.
- Den bedste løsning, hvis man vil undgå at skulle håndtere jorden igen ude Lynetteholm, det er at bruge splitpramme. Når man blot kan åbne bunden, så skal jorden ikke først losses fra prammen og over på lastbiler, der så skal køre den til, hvor den skal ligge. Det er både billigere og mindre CO2-belastende, siger administrerende direktør i slæbebådsfirmaet Svitzer, Kasper Friis Nilaus.
- Hver gang man skal flytte noget jord, så udleder man noget CO2, og hvis man skal flytte det fra en lastbil og over på en pram og over på en lastbil igen, så vil der jo værre noget CO2 knyttet til hver af de aktiviteter. Så i virkeligheden er det sådan, at jo færre gange vi skal flytte jorden fra den ene til den anden model, jo mindre CO2-belastning vil der være, siger Anne Skovbro.
I miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholmsprojektet er det beregnet, at det vil firedoble CO2-udledningen fra jordtransport, hvis man sejler jorden til Lynetteholm frem for at køre den. Men de beregninger beror blandt andet på, at jorden skal læsses tilbage på lastbiler ved Lynetteholm for så at køre jorden det sidste stykke vej, og det er altså blandt andet det, som de tre firmaer med splitprammen ville undgå.
- Lige så snart vi har jorden oppe på prammene, så udleder vi ikke mere CO2, for vi sejler udelukkende på certificeret grøn strøm og kan losse jorden direkte ved at åbne bunden, siger Kasper Friis Nilaus.
Vi har lagt op til at vi lukker lynetteholmen, før vi begynder at putte jord i den
Men den plan forudsætter, at man kan sejle ind på området med en pram, og det vurderer By & Havn altså ikke er muligt, hvis Østersøkonventionen skal overholdes. By & Havn planlægger at bygge en spunsperimeter rundt om hele Lynetteholmsområdet, før jordopfyldningen kan begynde.
Det forventes, at der i op mod 30 år dagligt skal køre 350 lastbiler med et jordlæs til Lynetteholm, som altså frem og tilbage bliver til 700 daglige lastbilture. Hvis den halvdel af jordlæssene, der ligger nærmest Avedøre Holme kun skulle køre dertil, så ville det centrale København slippe for den trafik, og det vil ifølge de tre firmaer kunne give en årlig CO2-reduktion på mellem 290 og 400 tons CO2.
Miljøministeriet skal nu vurdere virksomhedernes pramløsning
Selvom By & Havn altså ikke tror, virksomhedernes pramløsning er realistisk, så kan de på mange måder godt se potentialet i den. For det ville være smart, hvis mængden af lastbiler gennem byen kunne reduceres.
- Det giver på mange måder rigtig god mening, at det jord, der kommer fra den sydlige del af byen, kan komme ind ad andre veje, og derfor vil vi meget gerne kigge på de løsningsforslag, der er kommet ind, siger administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.
Derfor vil By & Havn nu sende de tre virksomhedernes løsningsforslag til Miljøministeriet, så deres jurister kan vurdere, om man på nogen måde kan finde et smuthul i Østersøkonventionen, og dermed få lov til at sejle splitpramme ind på Lynetteholmsområdet.
- Vi har lagt op til, at vi lukker Lynetteholmen, før vi begynder at putte jord i den, og det er sådan set det, som er den gængse metode, men det er nu noget Miljøministeriet skal ind og vurdere, om det vil være inden for den lovgivningsmæssige ramme ikke at gøre det, siger Anne Skovbro.
For at begrænse CO2-påvirkningen, var en del af de tre virksomheders forslag også at specialbygge en elektrificeret slæbebåd til pramsejladsen.
By & Havn planlægger, at den mængde jord, der når at ophobe sig på Nordhavn inden jordopfyldningen kan begynde ved Lynetteholm, skal sejles over til Lynetteholm, og der ser de et miljømæssigt potentiale i at bruge en sådan elektrificeret slæbebåd fremfor de traditionelle, der sejler på diesel.
- Vi har allerede haft et rigtig godt møde med Svitzer, og vi har sagt, at vi meget gerne vil fortsætte dialogen med dem, siger Anne Skovbro.
