Oversigt

Seneste nyt

Sendte sort røg over byen: Voldsom brand under kontrol

Der er udbrudt brand i et hus i et kolonihaveområde på Kongelundsvej på Amager ved København.

I den forbindelse er både Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi tilstede.

Det skriver begge myndigheder på X.

Her opfordrer Københavns Politi også til, at folk skal lukke vinduer og holde sig ude af røgfanen.

- Branden medfører en kraftig røgfane, som fører over motorvejen i retning mod Field's, skriver politiet.

Klokken 14.45 oplyser politiet, at branden nu er under kontrol. 

- Der er fortsat varmeudvikling, som afgiver hvid røg, men røgen udgør ingen fare for omkringboende, skriver politiet.

Ifølge Hovedstadens Beredskab har branden, der er udbrudt i et kolonihavehus, spredt sig til to andre.

- Vi har styr på spredning og arbejder nu med efterslukning, skriver beredskabet, der forventer at være på stedet en til to timer.

TV 2 Kosmopol følger sagen.