Oversigt

Seneste nyt

Pakke til værdi af 40 millioner havnede i den lokale Føtex i København

Historisk forskningsmateriale fra det ydre rum havnede ved en fejl i en Føtex i København.

Det skriver videnskab.dk.

Forskningsmaterialet bestod af 0,7 gram asteroide-støv til en værdi af 40 millioner kroner, og det skulle efter planen leveres til Martin Bizzarro, professor fra Københavns Universitet. 

Men i stedet modtog professoren en besked fra PostNord om, at pakken nu kunne hentes ved nærmeste pakkeshop. Han tog derned med en kollega for at dokumentere øjeblikket med billeder.

- Jeg forklarede den unge ekspedient, at vi tog billeder, fordi pakken indeholdt prøver fra det ydre rum. Men han kiggede mærkeligt på mig og sagde "Yeah, right" eller noget lignende, siger Martin Bizzarro til videnskab.dk.