Over 400 værker og genstande fra Børsen reddet - flyttet til "skatkammer" i Nordsjælland

En redningsaktion sikrede tirsdag over 400 værker og genstande fra flammerne i Børsen.

- Det har udviklet sig til at blive en enormt hektisk dag.

Sådan lyder det fra Nationalmuseets chef for magasinering, Camilla Bastholm. 

Hun stod for at koordinere en redningsaktion i millionklassen, da danske kulturskatte skulle reddes ud fra flammehavet i Børsen.

Det lykkedes dem at redde over 400 værker og genstande, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

- Det er fuldstændig uvurderlige værker. Vi redder blandt andet P.S. Krøyers ikoniske maleri med Børsen, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Her ses nogle af de møbler, der nåede at blive sikret, før flammerne fik tag i dem.
Her ses nogle af de møbler, der nåede at blive sikret, før flammerne fik tag i dem.
Foto: Roberto Fortuna / Nationalmuseet
Flere genstande, som statuerne her, nåede også at blive reddet ud af den historiske bygning.
Flere genstande, som statuerne her, nåede også at blive reddet ud af den historiske bygning.
Foto: Roberto Fortuna / Nationalmuseet

Kulturarv er gået tabt

Nationalmuseet stod blandt andet for at fortælle Livgarden og beredskabet, hvilke værker og genstande der skulle reddes. Derefter var det op til Livgarden og beredskabet at løfte effekterne ud. Her overtog Nationalmuseet og fik bragt værkerne i sikkerhed. 

- Det har været en dag, hvor man skulle holde hovedet klart og skabe sig et overblik over situationen, siger Camilla Bastholm.

Men ikke alt kunne reddes fra flammerne. 

- Der er også kulturarv, der er gået tabt, og det er ikke godt. Det kan jo aldrig erstattes, siger hun. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Værker og genstande fragtes til hemmeligt lager

De genstande og værker, der blev reddet ud fra branden, er siden blevet pakket nænsomt ind, og derefter er det blevet fragtet til et hemmeligt lager, lyder det fra Nationalmuseet. 

- Nationalmuseet har evakueret værkerne til vores store og sikrede magasin, som vi har, siger Camilla Bastholm. 

Tidligere på tirsdagen lød det fra Nationalmuseet, at det var en hemmelig lokation. Men da TV 2 Kosmopol taler med Camilla Bastholm løfter hun alligevel en anelse af sløret for, hvor værkerne er endt henne.

- Det er endt på Nationalmuseets store nye state of the art magasin, som vi er ved at flytte ind i. Så der er plads, siger hun.

Nationalmuseet er for nylig flyttet ind i et spritnyt og moderne magasin i Vinge ved Frederikssund. Det er tidligere blevet kaldt et "moderne skatkammer" af Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.

Billeder, som sn.dk har udgivet tirsdag eftermiddag, viser da også lastbiler, der med politieskorte fragter genstande til magasinet i Vinge.

Det nye magasin i Vinge er bygget af Slots- og Kulturstyrelsen og udlejes til Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek. Det blev officielt indviet mandag d. 16. maj 2022.
Det nye magasin i Vinge er bygget af Slots- og Kulturstyrelsen og udlejes til Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek. Det blev officielt indviet mandag d. 16. maj 2022.
Foto: DS Flexhal
Sådan ser de tud inde i det store magasin i Vinge.
Sådan ser de tud inde i det store magasin i Vinge.
Foto: DS Flexhal



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik