Passager: "Jeg føler mig mere sikker, når alle har mundbind på"

Fra lørdag er det krav at bære mundbind i offentlig transport, og det får passagerer til at bruge mundbindet.

Det er helt i orden, at det fra lørdag er et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.

Men kravet kommer for sent, mener flere passagerer i metroen ved Kongens Nytorv i København lørdag.

- Jeg synes, vi har haft mange mennesker, som hen over sommeren har været samlet uden krav om at bruge mundbind.

- Så derfor mener jeg, det kommer for sent. Men det er fantastisk, at det endelig kommer, og jeg har overhovedet ikke set en eneste i metroen, som ikke har brugt mundbind i dag, siger 54-årige Anita Nielsen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Følte mig mere sikker

I flere andre lande har der været mundbindskrav i offentlig transport i flere måneder, og derfor mener 21-årige Julie Wienberg, at det burde have været et krav i Danmark tidligere.

Men hun har lørdag taget mundbindet på og er glad for, det nu er blevet et krav i den offentlige transport.

- Da jeg stod i metroen, følte jeg mig mere i sikkerhed, når alle har mundbindet på.

- Men jeg tænker, det er lidt sent, nu hvor vi alle har gået rundt uden i så mange måneder. Især for mig er det en tryghed, fordi jeg skal på arbejde med metroen hver dag, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.
Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Helt fair med mundbind

Det er også et spørgsmål om sikkerhed, når der ikke kan holdes afstand, mener 61-årige Lars Hansen.

- Når vi ser, at tallene stiger, og de (regeringen, red) siger, at nu er det et krav, så synes jeg, det er helt fair, vi skal have mundbind på.

- Det handler også om min egen sikkerhed, men også for andres sikkerhed, siger han.

I sidste uge meddelte regeringen på et pressemøde, at det fra lørdag er et krav at bære mundbind eller visir i den offentlige transport over hele landet.

Kravet gælder som udgangspunkt til udgangen af oktober. Det er dog muligt, at det enten bliver forkortet eller forlænget.

Det gælder alle rejsende over 12 år, og uanset hvornår på døgnet man rejser.

Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.
Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.
Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.
Billeder fra lørdag den 22. august, hvor det blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik