Mand kappede strømmen til naboer - nu har han tabt i landsretten

Et absurd beboerslagsmål har fundet sin afgørelse i Østre Landsret, der gav sagsøgerne ret.

Hvis man bor i et enderækkehus og får strøm ude fra gaden - og dermed har ledningerne, der forsyner de næste huse i rækken med strøm gennem sit hus - må man så kappe strømmen til naboerne, hvis man vi af med elkablerne i sit hus?

Nej - lyder det fra Østre Landsret, som dermed har omstødt en dom i en usædvanlig beboersag fra Københavns Byret.

I sagen fjernede beboeren af yderhuset både strøm, telefonforbindelse og internet fra sine naboer - men nu har han fået landsrettens ordre til at genoprette forbindelserne.

Sagen handler om en række byggeforeningshuse på Krusemyntegade i Københavns Indre By. Det yderste hus ligger ud mod Kronprinsessegade, og det er herfra, hele rækken af huse får elektricitet via et strømskab i gaden.

Fra strømskabet går ledningerne ind i det første hus, og det samme gælder telefon- og internetforbindelse. Og fra det første hus føres ledningerne videre til de øvrige beboere. Men ejeren af det første hus fandt den store samling ledninger generende, da de begrænsede hans ønsker om at bygge om i huset.

Ejeren forsøgte at forhandle med naboer og grundejerforening, og han havde et ønske om, at der blev trukket strøm ude på gaden - i stedet for gennem husene. Men det argument faldt ikke i god jord. Nabostriden syntes uløselig.

Sagen endte tidligere på året i byretten, som gav manden i enderækkehuset lov til at afbryde strømmen.  Dermed gjorde han, som han allerede havde bebudet, og naboerne stod nu uden varme, strøm, internet og telefon.

Nødstrømmen blev ført ind gennem muren til et af husene - og derfra videre til beboere uden strøm. Nu har de landsrettens ord for, at den oprindelige forbindelse ikke må afbrudes.
Nødstrømmen blev ført ind gennem muren til et af husene - og derfra videre til beboere uden strøm. Nu har de landsrettens ord for, at den oprindelige forbindelse ikke må afbrudes.

Og kun fordi en af de øvrige beboere reagerede hurtigt sammen med en elektriker, blev der oprettet en nødstrømsforsyning, der førte strøm fra elselskabet og uden om enderækkehuset.

Via et hul boret igennem muren til det næste hus fik beboerne nu strøm og varme. Samtidig ankede de og deres advokat sagen til landsretten.

Tilfreds advokat

Advokat Dan Terkildsen fra advokatfirmaet Lundgrens har repræsenteret grundejerforeningen i sagen, og han er tilfreds med landsrettens afgørelse.

- Vi er glade i grundejerforeningen, for afgørelsen siger noget principielt om de ledninger, der ligger i alle de her bygninger. Dermed får det indflydelse i mange byggeforenings- og rækkehuse, som har noget tilsvarende, siger han.

Et af sagens omdrejningspunkter var det såkaldte gæsteprincip. Hvis en mand har en grund, og der hen over den løber for eksempel en vandledning, som han reelt intet har at gøre med, så kan han forlange den fjernet. Og det princip forsøgte den sagsøgte husejer og hans advokat at anvende, da han havde kappet forbindelsen. Men det afviste landsretten.

- Afgørelsen her siger, at gæsteprincippet ikke gælder, fordi det er en fælles ledning, der er indlagt til gavn for alle, forklarer Dan Terkildsen.

Beboeren, der tabte sagen, har godt nok sin egen strømforsyning i dag og er ikke afhængig af den fælles ledning, men sådan var det ikke, da han flyttede ind i endehuset - og dermed bortfalder gæsteprincippet altså.

Ikke slut endnu

Sagen er dog ikke slut endnu. For Landsretten har givet grundejeren påbud om at genetablere strømmen - og et forbud mod at afbryde forbindelsen igen. Men den afgørelse er ikke endelig.

- Det er et såkaldt foreløbigt retsmiddel. Det skal følges op. Dermed skal grundejerforeningen og manden enes om at gøre det permanment - og hvis ikke de kan nå til enighed, så skal sagen afgøres i endnu en retssag. Og det kan tage lang tid. Det bliver i så fald i byretten. Men jeg kan ikke forestille mig, at de der kommer frem til noget andet, end det de tre landsretsdommere har besluttet, siger Dan Terkildsen.

Ifølge Østre Landsrets afgørelse skal grundejerforeningen stille en sikkerhed på 25.000 kroner.

De penge er reserveret til beboeren i enderækkehuset, hvis en efterfølgende retssag alligevel giver ham medhold, og han dermed har haft unødvendige udgifter til at genetablere strømmen. Grundejeren skal samtidig betale et tilsvarende beløb - altså 25.000 kroner - for at dække grundejerfoeninegns foreløbige sagsomkostninger.

TV 2 Lorry har været i kontakt med grundejeren, der altså nu har påbud om at geetablere strømmen, men han ønsker ikke at kommentere afgørelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik