En gruppe beboere ved Nyboder i Indre By i København stod torsdag middag pludselig uden strøm. Dermed havde de hverken lys eller varme. Men det var ikke en almindelig - og tilfældig strømafbrydelse.
For der er tale om en ældre rækkehusbebyggelse, og de har fælles strømforsyning. Ud for endehuset står der et el-skab, og derfra går ledningen ind i endehuset og herfra videre til de næste.
Men beboeren af endehuset vil af med fælles-ledningen, og nu har han fået rettens ord for, at man ikke kan pålægge ham at lægge hus til en fælles strømforsyning.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Med den dom i hånden kappede han strømforsyningen torsdag.
De gamle rækkehuse ligger klos op ad Nyboder på gaderne Sankt Pauls Gade, Krusemyntegade og Gernersgade i København K. For enden af husrækken i Krusemyntegade står det elskab, der forsyner hele rækken med strøm. Ejeren har direkte forbindelse til el-skabet og er altså ikke afhængig af den forbindelse, der går tværs gennem hans hus.
En tikkende bombe
- Det er jo en tikkende bombe, at man kan afbryde den fælles forsyning. Der er mange andre boliger, som har fælles forsyning på den måde, og vi har svært ved at bruge afgørelsen - for går den her måde at få strøm på (fælles forsyning, red.), eller går den ikke? Vi har besluttet, at vi ikke kan leve med afgørelsen, for den giver stor uklarhed, siger advokat Dan Terkildsen, der er partner i advokatfirmaet Lundgrens.
Han repræsenterer grundejerforeningen og beboerne, og kommer til at stå i spidsen for den ankesag, der nu er indgivet til Østre Landsret.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Længere tids uenighed
Sagen har været under opsejling længe.
Ejeren af huset for enden af husrækken er i gang med en renovering, der blandt andet omfatter husets el-system. Ude fra gaden får han leveret telefon, internet og strøm. Og gennem hans hus går kablerne videre til de andre huse.
I retten har han forklaret, at han ikke ønsker at have de fælles kabler i sit hus fordi et elskab, der samler alle kablerne, vil fylde for meget. Han har også fortalt, at han gennem længere tid har forsøgt at få de andre beboere i tale, at han har stemt dørklokker, men ikke mødte forståelse.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Beboerne meddelte ham, at de fælles kabler var hans problem. Det fik ham til at kappe internetforbindelse, og naboerne stod pludselig uden hverken internet net eller tv.
Da ejeren for enden af vejen afbrød internetforbindelsen blev han hurtigt kontaktet af beboernes advokat. I retten gav han udtryk for, at han var glad for, at der var etableret en dialog. Den fik ham til at genoprette internetforbindelsen. Men derefter hørte han hverken fra advokat, naboer eller grundejerforening.
I december sidste år valgte han igen at afbryde internet- og telefonforbindelsen.
Sagen ender i retten
Så reagerede grundejerforeningen.
For det var ikke bare telefon- og internet, der var på spil - men også strømforsyningen. Via advokat Dan Terkildsen lagde de sag an mod beboeren med påstand om, at han skulle forbydes at afbryde strøm og tv- og internetforbindelser. Argumentet var, at der er vundet hævd på de fælles forsyningsforbindelser, som blev etableret helt tilbage i 1960'erne.
Det er jo voldsomt, når strømmen går i ens hus, og man ikke ved, hvornår den kommer tilbage
Men retten har afvist grundejerforeningen, og flertallet af beboere. Retten mente nemlig ikke, at beboerne har vundet hævd på den hidtidige ledingsførelse. Den dom faldt torsdag i sidste uge, og torsdag skred retssagens vinder altså så til handling.
Han fik afbrudt strømmen i de kabler, der går tværs gennem hans hus - og dermed stod de efterfølgende huse i rækken nu uden strøm og heller ikke varme, da husene er el-opvarmede.
Ekspert: Derfor må han fjerne strømmen
Hvorfor er det, at ejer får medhold i, at han må fjerne et el-skab, der forsyner andre med strøm?
- Det er, fordi det er gennem en ledning, og den ledning løber over ejendommen og problemet er, at hvis man har en ledning på sin ejendom, så skal den, der ejer ledningen som udgangspunkt respektere, hvis ejeren skal bruge arealet. Det kaldes gæsteprincippet. Det kan man fravige, men det kræver et udtrykkeligt holdepunkt. Altså synspunktet er: Du er på min grund, det må du godt være som gæst, men hvis jeg ikke vil have dig her, så må du gå, forklarer Peter Pagh, professor i miljøret, Københavns Universitet.
Det er Østre Landsret, der i tidligere domme har fastslået, at princippet ikke kun gælder vejloven, men også privat ejendom. Derfor kan ejer kræve, at han flytter den.
Dan Terkildsen fra advokatfirmaet Lundgrens mener ikke, at gæsteprincippet finder anvendelse i denne sag, derfor har han og grundejerforeningen anket til Østre Landsret.
Beboer etablerede nødstrøm
Efter strømafbrydelsen skred den næste beboer i husrækken til handling. Han hedder Henrik Kailow og fortæller:
- Da jeg fik at vide, at strømmen var forsvundet, tog jeg hjem fra arbejde. Det er jo voldsomt, når strømmen går i ens hus, og man ikke har udsigt til, at den kommer tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Han kontaktede derfor en elektriker. De lagde en plan - etablerede nødstrøm fra el-skabet ude på gaden. Ledningen blev ført uden om det første hus, og dernæst blev der boret hul ind til Henrik Kailows hus, og derfra forsynes de øvrige huse i rækken nu.
- Eftersom mit hus ligger som det første efter det hus, der har afbrudt strømmen, så var det jo via mit hus, vi kunne skabe nødstrømsforbindelse, forklarer han.
Mange beboelse med fælles forsyning
TV 2 Lorry har været i forbindelse med Radius Elnet, der forsyner området med strøm. De forklarer i den forbindelse, at det er deres opgave at føre strømmen frem til el-skabet ude på gaden.
Hvad der derefter sker, det er op til beboerne. De forbindelser, der skal etableres, skal altså udføres på beboernes regning - uanset om der er tale om et fælles, tværgående kabel, eller om der etableres selvstændige forbindelser fra et elskab og ud til samtlige beboere.
Radius Elnet oplyser, at der er mange beboelser i København, der har strømforsyning via et fælles kabel.
Artiklen fortsætter efter billedet...
På vej mod landsretten
Sagen er nu anket til landsretten. Og når den havner der, bliver den principiel - netop fordi mange husejere i tilsvarende bebyggelser har en fælles strømforsyning, der løber fra det ene hus til det næste.
- Man må selvfølgelig respektere, hvad en domstol siger. Men der er brug for en afklaring. Og retten må komme med nogle konklusioner om, hvordan man i givet fald kommer ud af gamle aftaler. De her ejendomme fungerer jo som fællesskaber, og det præger hver bebyggelse, at man udnytter den nærhed, der er mellem bygningerne til at etablere den form for forsyning, siger advokat og partner Dan Terkildsen fra advokatfirmaet Lundgrens.
TV 2 Lorry har været i forbindelse med ejeren af enderækkehuset. Han ønsker dog ikke at kommentere sagen og henviser til retsafgørelsen fra Københavns Byret.
