Kritikere: Lynetteholm-byggeriet kan trække ud i det uendelige

Alternativet frygter, at der vil mangle jord til at bygge det gigantiske projekt Lynetteholm. De frygter, at det vil trække ud i årtier.

Her til formiddag gav Folketinget grønt lys til Københavns nye kunstige halvø Lynetteholm. Men der er stadig kritikere, der vil stoppe projektet. De siger blandt andet, at politikerne har sagt ja, selvom det slet ikke er grundigt nok undersøgt, om der er jord nok til at lave den kunstige halvø.

- Jeg er simpelthen bekymret for, om der er jord nok, til at de kan overholde tidsplanerne og budgetterne, siger Torsten Gejl fra Alternativet til TV 2 Lorry..

Torsten Gejl fra Alternativet er en af dem, der tror at Lynetteholm projektet risikerer at trække ud.
Torsten Gejl fra Alternativet er en af dem, der tror at Lynetteholm projektet risikerer at trække ud.
Foto: TV 2 Lorry - Niels Knuth

quote - Jeg frygter at generationer af børn skal have lastbiler med jord som kulisse i hele deres barndom og at mange af dem, der laver det her aldrig kommer til at se det færdigt. Jeg frygter virkelig det trækker ud i det uendelige.

Torsten Gejl, Transportordfører, Alternativet

Opsamling af jord er begyndt

På jorddepotet i Københavns Nordhavn ligger de første bunker, der skal blive til Lynetteholm. By og Havn, der står bag projektet, er allerede begyndt at opsamle den jord, der senere skal flyttes ud i Øresund og udgøre den kunstige halvø. 

Bunkerne her er en del af det såkaldte mellemdepot. Det vil sige, at de senere skal være en del af Lynetteholm perojketet.
Bunkerne her er en del af det såkaldte mellemdepot. Det vil sige, at de senere skal være en del af Lynetteholm perojketet.
Foto: TV 2 Lorry - Niels Knuth

Færdig i 2070

Lynetteholm bliver skabt ved, at der skal bygges en væg ude i Øresund, der skal omkranse halvøen. Ifølge By & havns beregninger skal arealet fyldes med imellem 1.6 og 2.3 millioner tons jord om året. Lynetteholm er færdig, når der er hældt 80 millioner tons i hullet. 

Det tager ifølge beregningerne 30- 50 år. Ifølge planen skal halvøen være færdig senest 2070. Men ifølge kritikerne er der slet ikke lavet en grundig nok analyse af, om det er realistisk, at der kan skaffes så meget jord. 

- Jeg mener, man burde lave en undersøgelse, hvor man viser, hvor jorden skal komme fra rundt omkring i kommunerne. Hvad er det for nogle konkrete byggeprojekter, der skal levere den jord, der skal fylde Lynetteholm op? siger Torsten Gejl.

Lynetteholm skal fyldes med 80 millioner tons jord. Det tager 30-50 år ifølge beregnig
Lynetteholm skal fyldes med 80 millioner tons jord. Det tager 30-50 år ifølge beregnig
Foto: Grafik/ Rasmus Gerner

By & Havn: Der er masser af jord

By & Havn siger, at der er masser af jord, og henviser til, at jorddepotet i Nordhavn var planlagt til at blive fyldt op på 18 år. Men at det reelt er blevet fyldt op på næsten den halve tid.

-  Der er jord nok. Der kommer rigtig meget jord fra de offentlige projekter i byen. Boligbyggerier, erhvervsbyggerier og offentlige byggerier. Der kommer også jord, når der skal lægges nye ledninger ned i vejen. Ifølge vores beregninger er der både plads til vores og andre projekter, siger Ingvar Sejr Hansen, Salgs-og Udviklingsdirektør, By og Havn.

By og Havns salgs-og Udviklingsdirektør, Ingvar Sejr Hansen, forsikrer om, at der er jord nok.
By og Havns salgs-og Udviklingsdirektør, Ingvar Sejr Hansen, forsikrer om, at der er jord nok.

DF spørger også til jord

På et samråd på Christiansborg stillede også Dansk Folkeparti spørgsmål til, om der er jord nok.

Dansk Folkepartis transportordfører, Hans Kristian Skibby, spurgte ind til jordforsyningen ved samrådet.
Dansk Folkepartis transportordfører, Hans Kristian Skibby, spurgte ind til jordforsyningen ved samrådet.
Foto: TV fra Folketinget

"Tjek hvilke byggesager kommunerne behandler"

Torsten Gejl efterlyser en analyse, der undersøger hvilke projekter der i øjeblikket sagsbehandles i hovedstadsområdets kommuner, som kan give et overblik over, hvor meget der bygges. 

- Hvad er det for nogle konkrete projekter, der skal levere jorden? spørger han endnu engang.

Alternativet så gerne at der blev lavet en analyse, af hvilke konkrete byggeprojekter, der er planlagt de kommende år.
Alternativet så gerne at der blev lavet en analyse, af hvilke konkrete byggeprojekter, der er planlagt de kommende år.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

By & Havn: "Vi har talt med kommunerne"

By & Havn siger, at de har spurgt kommunerne om, hvilke projekter der er i støbeskeen.

- Vi har været i dialog med kommunerne og kigget ind i tallene og set på, hvad er der på vej, siger, Ingvar Sejr Hansen.

Har i taget udgangspunkt i konkret planlagt byggeri?

- Vi har ikke taget udgangspunkt i konkret planlagt byggeri. Men vi har lavet en følsomhedsberegning, hvor konkret planlagt byggeri er taget med ind i overvejelsen, fortsætter han.

Så det er en vurdering?

- Det er en prognose, der er lavet, og i den er der lavet nogle følsomhedsbetragtninger, hvor vi har skævet til, hvad der er planlagt rundt omkring i regionen, siger By og Havns salgs- og udviklingsdirektør.

ingvar
Foto: TV 2 Lorry - Niels Knuth

Transportministeren: Beregningerne er konservative

Efter samrådet har Transportministeriet udarbejdet et notat, hvor de blandt andet henviser til, at der de sidste mange år er blevet deponeret væsentlig mere jord end forventet.

Transportminister Benny Engelbrecht (Soc. Dem) tror snarere, at Lynetteholm bliver fyldt hurtigere end beregnet, end at der kommer mangel på jord.

- Der er lavet en meget konservativ vurdering af Lynetteholmsprojektet. Så ligesom at jorddepotet i Nordhavn blev fyldt langt hurtigere end forventet, så er der også en risiko for, at Lynetteholm også bliver fyldt hurtigere op, siger han til TV 2 Lorry.

Transportminister, Benny Engelbrecht, er sikker på, at der er jord nok.
Transportminister, Benny Engelbrecht, er sikker på, at der er jord nok.
Foto: TV 2 Lorry - Niels Knuth

"Fortidens tal kan ikke bruges på fremtiden"

Vi kan se, at Nordhavn er blevet fyldt op dobbelt så hurtigt som forventet, fordi der de seneste år har været mere end rigeligt med jord. Er det ikke tal nok?

- Jeg mener ikke, han kan bruge fortidens tal, til at fortælle om fremtiden, siger Torsten Gejl fra Alternativet.

Torsten Gejl mener ikke, Transportministeren kan bruge fortidens tal til at spå om fremtiden. Han tror der kommer mere rift om jord fremover.
Torsten Gejl mener ikke, Transportministeren kan bruge fortidens tal til at spå om fremtiden. Han tror der kommer mere rift om jord fremover.
Foto: Folketings TV

Mere konkurrence om jord i fremtiden

Ifølge Region Hovedstaden kan der meget vel komme mere konkurrence om jorden i de kommende år. De har skrevet et høringssvar til projektet , hvor de argumenterer med, at vi netop i disse år ændrer vores syn på jord.

- Traditionelt har man nærmest set jord som et affaldsprodukt. Noget man skulle af med. Nu betragter vi det mere og mere som en ressource, siger Carsten Bagge Jensen, som er Enhedschef i Region Hovedstaden, som er den myndighed, der holder øje med vores fælles råstoffer. 

Ifølge Carsten Bagge, som er enhedchef i Region Hovedstaden, vil vi i højere grad genbruge jord i fremtiden.
Ifølge Carsten Bagge, som er enhedchef i Region Hovedstaden, vil vi i højere grad genbruge jord i fremtiden.
Foto: TV 2 Lorry - Niels Knuth

Jord skal erstatte grus og sand

Målet er, at jord i høj grad i fremtiden skal erstatte sand og grus, for eksempel når vi anlægger veje og ved andre byggeprojekter. Det vil være godt for miljøet, fordi vi så kan undgå grusgrave.

- Fordi vi har brug for at erstatte sand og grus, så får vi mere brug for jord. Det bliver en større og vigtigere ressource, siger Carsten Bagge Jensen

Andre store projekter i støbeskeen

Efterspørgslen bliver også påvirket af flere andre ambitiøse projekter, der har stort behov for jord. For eksempel de ni kunstige øer Holmene ud for Hvidovre og en stribe klimasikringsprojekter.

Ved Holmene projektet ud for Hvidovre, hvor der skal bygges ni kunstige øer, skal der også bruges meget jord.
Ved Holmene projektet ud for Hvidovre, hvor der skal bygges ni kunstige øer, skal der også bruges meget jord.

Dansk byggeri: Kan presse andre projekter

Dansk Byggeri er positivt indstillede overfor Lynetteholm. Men i deres høringssvar pointerer de, at det er relevant at undersøge, hvad det gigantiske byggeri betyder for andre projekter. 

- Det er klart, at et meget stort projekt, hvor vi skal nyttiggøre en masse jord, vil trække jorden ud af andre projekter, siger Simon Stig Gylling, som er fagleder for miljø i Dansk Byggeri.

Simon Stig Gylling, som er fagleder for miljø i Dansk Byggeri mener, at det vil være relevant, at undersøge, hvad projektet betyder for andre projekter.
Simon Stig Gylling, som er fagleder for miljø i Dansk Byggeri mener, at det vil være relevant, at undersøge, hvad projektet betyder for andre projekter.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

"Vi skal ikke have den gamle losseplads igen"

Dansk byggeri frygter også, at det kan fjerne fokus fra genbrug og rensning af jorden, hvis man ikke stiller tilstrækkelige høje krav til, at den jord der bliver brugt til at fylde Lynetteholm op, er ren.

- Vi skal jo ikke genopfinde den gamle losseplads, hvor man bare hælder bygge- og anlægsaffaldet ned i, Simon Stig Gylling fra Dansk Byggeri til TV 2 Lorry.

- Hvis man kan komme billigt af med jorden, fordi det ikke er rentabelt at lave oprensning på stedet, så kører man bare jorden væk. Så risikerer man at incitamenterne for at videreudvikle og bruge jorden rigtigt forsvinder, siger Carsten Bagge Jensen fra Region Hovedstaden.

Jord er penge

Ud over Lynetteholm skal bestå af jord, er det også netop jord, der skal finansiere den kunstige  halvø. De store bunker på depotet i Nordhavn består af jord, der er deponeret fra byggerier. Bygherrerne betaler for hvert kilo, de afleverer. Der er de indtægter, der skal betale for Lynetteholm. Men spørgsmålet er, om man kan regne med, at indtægterne for at tage imod jord vil være stabile i op til 50 år. Især hvis der kommer mere konkurrence om jorden. 


By og Havn: Der er masser af aktivitet

Men eksperternes forbehold får ikke By og Havn til at ryste på hånden, og direktøren ser slet ingen grund til yderligere analyse af byggeriet de kommende år med udgangspunkt i konkrete projekter.

- Der er intet, der tyder på, at der er en aktivitet rundt omkring, der går ned. Der er flere boligbyggerier planlagt rundt omkring i regionen end nogensinde før. Vi har modtaget jord i Nordhavn langt hurtigere end beregnet de sidste ni år. Der er intet, der tyder på, at det bliver anderledes, siger By og Havns salgs- og udviklingsdirektør, Ingvar Sejr Hansen.

Ud over at består af jord, er det også jord, der skal finansiere Lynetteholm. Bygherrer skal betale, for at deponere den jord, der bliver til Lynetteholm.
Ud over at består af jord, er det også jord, der skal finansiere Lynetteholm. Bygherrer skal betale, for at deponere den jord, der bliver til Lynetteholm.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

Minister: Godt at vi er forsigtige

Trods det lange tidsperspektiv, og muligheden for at verden forandrer sig, føler Transportministeren sig sikker på, at beregningerne holder. 

- Hvis det er sådan, at vi finder nye måder at genanvende jord på, så er det jo rigtig godt, at der er lavet en meget meget konservativ vurdering af jordbehovet på Lynetteholm. Så holder alle beregninger, siger Transportminister Benny Engelbrecht (Soc. Dem.) 


Transportminister Benny Engelbrecht (Soc. Dem) mener ikke, der er brug for yderligere analyser af jordtilstrømningen til Lynetteholm.
Transportminister Benny Engelbrecht (Soc. Dem) mener ikke, der er brug for yderligere analyser af jordtilstrømningen til Lynetteholm.

Kan trække ud uendeligt

Hvis strømmen af jord bliver langsommere end beregningerne, risikerer byggeriet at trække endnu længere ud end til 2070.

- Jeg frygter, at generationer af børn skal have lastbiler med jord som kulisse i hele deres barndom, og at mange af dem der laver det her, aldrig kommer til at se det færdigt. Jeg frygter virkelig, det trækker ud i det uendelige, siger Torsten Gejl.