Lystsejlere frygter Lynetteholm: Stor risiko for fatale ulykker

Kan etablering af Lynetteholm betyde langt højere risiko for fatale ulykker på vandet? Ja, mener en række lystsejlere, kajakroere og foreninger.

For nogle er planerne om den måske kommende københavnske bydel og halvø Lynetteholm et spændende projekt. Men ikke for lystsejlerne.

- Det vil gøre ondt, hvis Lynetteholm bliver en realitet.

Sådan siger Poul Levin, der er lystsejler og har sejlbåd i Langelinie Lystbådehavn.

quote Jeg og rigtig mange andre føler, at vi er blevet fuldstændig ladt i stikken.

Poul Levin, lystsejler

Fredag den 4. juni forventes Folketinget at vedtage en anlægslov, der gør, at Lynetteholm kan blive en realitet.

Men med Lynetteholm følger ændringer, der ifølge lystsejlerne vil skabe både farlige og vanskelige situationer.

- Der er ikke blevet taget hensyn til os lystsejlere. Jeg og rigtig mange andre føler, at vi er blevet fuldstændig ladt i stikken. De siger, at vi bare kan sejle ud af Kronløbet. Det er som om, at de ikke ved ret meget om, hvad det er for nogle forhold, der kan blive tale om, forklarer Poul Levin.

Poul Levin vil få sværere ved at sejle ind og ud af Københavns Havn, hvis Lynetteholm bliver en realitet.
Poul Levin vil få sværere ved at sejle ind og ud af Københavns Havn, hvis Lynetteholm bliver en realitet.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Til alle os, der ikke er eksperter i løbene ind og ud af Københavns Havn, kommer her en forklaring.

Lynetteløbet går syd om øen Trekroner og er i dag forbeholdt lystsejlads. Det er det løb, som cirka 39.000 lystsejlere benytter hvert år til at komme ud på åbent vand. Kronløbet, som Poul Levin nævner, løber nord for Trekroner og er lige nu forbeholdt erhvervssejlads.

Hvis Lynetteholm etableres, vil Lynetteløbet blive lukket, og Kronløbet vil blive indsnævret. Planen er, at både erhvervs- og lystsejlads fremover ville skulle benytte Kronløbet.

Farlige situationer kan opstå

Hos Dansk Sejlunion er de bekymrede for, at de to typer sejlads skal bruge samme sejlrende.

- Vi skal alle sammen sejle igennem det samme løb, og der skal man altså forestille sig at de store krydstogtskibe ligger. De er 65 meter brede. De skal have en terrorsikringsafstand, som vi ikke må komme indenfor på omkring 50 meter, og så skal alle, uanset om det er standup-padlere, kajakker, sejlbåde, små og store motorbåde, færdes på de meter, der er tilbage. Vi frygter rigtig meget, at det her kan gå grumme galt, særligt for nogle af de blødeste vandtrafikanter, siger formand for Dansk Sejlunion, Christian Lerche.

quote Der vil være rigtig mange bølger og skruevand, så risikoen for fatale ulykker er meget stor.

Per Ottesen, formand for Amager Ro- og Kajakklub

En af de bløde vandtrafikanter er Per Ottesen. Han er kajakroer og formand for Amager Ro- og Kajakklub. Han frygter, at den tætte trafik ved Kronløbet kan ende fatalt for et af hans medlemmer.

- Det bliver meget intens trafik. Trafikanter som kajakkerne er meget følsomme overfor bølger. Når der så ligger ikke bare erhvervstrafik, men også en masse motorsejlere lige ved siden af dem, så er der stor chance for, at de kæntrer. Der vil være rigtig mange bølger og skruevand, så risikoen for fatale ulykker er meget stor, fortæller han.

Bølger og skruevand kan nemt få en kajak til at kæntre.
Bølger og skruevand kan nemt få en kajak til at kæntre.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

Hos By & Havn mener de, at der er taget hensyn til lystsejlernes sikkerhed.

- Der er ikke nogen, der kommer i fare på grund af Lynetteholm. Vi har lavet grundige undersøgelser, som viser, at det ikke er en væsentlig påvirkning af sejladsforholdene at lukke lynetteløbet, siger udviklingschef Ingvar Sejr Hansen.

Slut med kapsejlads

Udover lukningen af Lynetteløbet er mange også kede af at miste den bid af havet, som skal blive til Lynetteholm.

- Det virker som om, at havet bare er noget, som man kan fylde andet ud i, men vi er faktisk nogle, der bruger det til sejlads, siger Christian Lerche fra Dansk Sejlunion.

quote Vi har gjort Kronløbet lidt bredere og ændret kajkanterne, så der kommer mere plads og færre bølger.

Ingvar Sejr Hansen, udviklingschef i By & Havn

Margretheholms Havn og Langelinie Lystbådehavn vil eksempelvis ikke længere kunne afholde deres ugentlige kapsejlads, fordi kapsejladsarealet vil blive fyldt op med jord.

Selvom mange lystsejlere føler, at de ikke er blevet hørt, så har deres indspark, ifølge Ingvar Sejr Hansen, haft betydning.

- Faktisk har vi tilpasset projektet på baggrund af den dialog. Vi har gjort Kronløbet lidt bredere og ændret kajkanterne, så der kommer mere plads og færre bølger. Der kommer også en signalregulering, sådan så man på sikker vis kan vente, når der er nogle af de store erhvervsskibe, der skal passere, f.eks. Oslofærgen, oplyser Ingvar Sejr Hansen.

Her ses Lynetteløbet, som skal lukkes, hvis Lynetteholm skal etableres.
Her ses Lynetteløbet, som skal lukkes, hvis Lynetteholm skal etableres.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

Men det er ikke nok, ifølge Dansk Sejlunion og lystsejler Poul Levin.

- Der er nok mange, der må stille sig selv spørgsmålet, om det stadigvæk giver mening at have en båd i for eksempel i Langelinie Lystbådehavn. Og giver det mening at have en båd liggende i Margretheholms Havn, som jo får rigtig vanskeligt ved at komme ind og ud af havnen.

Margretheholms Havn er hårdt ramt

I Margretheholms Havn, hvor sejlklubben S/K Lynetten holder til, er frygten for Lynetteholm stor.

I havnen planlægger By & Havn nemlig at etablere en klapbro, så lastbiler kan transportere jord til Lynetteholm. 80 procent af bådene i havnen kan ikke sejle under broen, og i hverdagene er broen primært forbeholdt lastbiler, så lystsejlerne har svært ved at komme ind og ud i dagtimerne.

- Jeg synes, at vores situation er katastrofal, fordi ikke nok med at vi får en bro, men Lynetteløbet bliver også lukket. Det betyder, at vores adgang til København bliver meget begrænset. Det her vil spærre os inde, så vi er alle sammen rigtig vrede og skuffede. Og vi har gjort alt, hvad vi kunne for at kæmpe imod, siger sejlklubbens formand, Airo Bjarking.

Havnens brugere har kæmpet for, at der i stedet for en klapbro skal etableres en såkaldt akvædukt.

Et eksempel på en akvædukt i Holland.
Et eksempel på en akvædukt i Holland.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

By & Havn mener dog, at klapbroen er den bedste løsning.

- Selvfølgelig er det en begrænsning for sejlerne i Margretheholms Havn, at vi laver en bro, men vi er jo vant til broer i København, og grunden til at vi har lavet den klapbro, det er jo netop for at tage hensyn til nogle af beboerne på Margretheholm, f.eks. børnefamilierne der, siger Ingvar Sejr Hansen.

I Margretheholms Havn har de ikke givet op endnu, og det har Poul Levin i Langelinie Lystbådehavn heller ikke, men han forbereder sig på det værste.

- Jeg kan ikke sige mig fri for at overveje, om jeg skal finde en anden bådplads, hvor adgangen til vandet er lettere, afslutter Poul Levin.

Hvis anlægsloven vedtages, er det planlagt, at Lynetteholmen vil stå færdig i 2070.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Fransiska ryger

Fransiska var tidligere anbragt og så frem til "magisk tid" - men så blev hun hjemløs

politi på cykel

Borgere er trætte af hensynsløse cyklister: Nu kommer der mere politi på cykelstien

Lokale kræfter sætter solcelledrevet julebelysning op i Søborg Hovedgade

Lokale redder julehyggen med alternativ julebelysning

20220906-131648-L-1920x1280we

playVarmeselskab gør status: Så meget har københavnerne sparet på varmen i efteråret


København


Forsiden lige nu

Se flere