Færgekroen i Tivoli jævnet med jorden

Der er ikke meget tilbage af den ikoniske Tivoli-bygning Færgekroen. Heldigvis er der godt nyt for gæster af kroen. Tivoli bygger nemlig en ny og identisk Færgekro.

Efter 86 år har Tivoli besluttet at rive Færgekroen ned. Foto: RS Entreprenørfirma ApS

Når du på et tidspunkt igen får lov til at gå tur i forlystelsesparken Tivoli, så kan du ikke undgå at støde på en række ikoniske bygninger. Pantomimeteatret, Nimb og Glassalen er blot nogle af de bygninger, de fleste kender og beundrer. 

Og så er der Færgekroen. Eller rettere: der var. For mens Tivoli som følge af covid-19 er lukket ned, så er den røde bygning fra 1934 forsvundet. Ja, nærmest jævnet med jorden.

Selvom Færgekroen i dag er væk, så kommer der en ny og identisk i slutningen af 2020.  Foto: Maria Linnet

- Det er korrekt. Færgekroen er revet ned, fortæller Torben Plank, der er pressechef i Tivoli, og fortsætter:

- Vi har haft flere fagfolk til at gennemgå bygningen. Og vi må bare sande, at tiden er kommet, hvor vi ikke længere kan renovere den. 

Færgekroen betyder meget for os, men også for vores gæster. Derfor har vi besluttet at genopbygge den således, at alt, både indefra og udefra, er identisk med bygningen fra 1934.

Torben Plank, pressechef, Tivoli

En ny Færgekro 

Færgekroen blev til som en del af udstillingen 'Fiskerlejet' i 1934. Oprindeligt var planen, at kroen blot skulle stå én enkelt sæson. Men sådan blev det ikke.

I dag, 86 år senere, har Tivoli måtte sande, at den ikoniske bygning ved kanten af Tivoli Søen har haft sin storhedstid. Bygningen er simpelthen brugt op. Og det er et tab for både Tivoli og de mange gæster.

Det er en bygning, vi holder rigtig meget af i Tivoli. Det er jo også en af grundene til, at vi bygger en ny og identitisk. Færgekroen er jo en del af Tivolis DNA.

Torben Plank, pressechef, Tivoli

Heldigvis er der godt nyt. I Tivoli har de nemlig besluttet at genopføre en ny og identisk Færgekro.

- Færgekroen betyder meget for os, men også for vores gæster. Derfor har vi besluttet at genopbygge den således, at alt, både indefra og udefra, er identisk med bygningen fra 1934, fortæller Torben Plank til TV 2 Lorry.

Læs også Sådan har du aldrig set Tivoli før: Kom med ind i mennesketom forlystelsespark

En del af Tivolis DNA

Den nye Færgekro bliver dog ikke en tro kopi af den gamle. For siden 1934 er der kommet nye energi- og brandkrav. Krav, som den nye Færgekro selvfølgelig kommer til at opfylde.

Hvis alt går, som det skal, vil den nye Færgekro stå klar allerede under 'Jul i Tivoli' i år. Og det glæder Torben Plank og resten af Tivoli. Færgekroen har nemlig stor betydning for forlystelsesparken. 

- Det er en bygning, vi holder rigtig meget af i Tivoli. Det er jo også en af grundene til, at vi bygger en ny og identitisk. Færgekroen er jo en del af Tivolis DNA, siger Torben Plank. 

Læs også Tivoli taber seks millioner kroner om dagen

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?