Havnene er dødsfælder for fulde folk - København skeler til jyske løsninger

Københavns Havn er populær som aldrig før.

Og år for år stiger havnens popularitet som rekreativt område. Men den er også en dødsfælde, for når folk i mørke - og ofte efter alkoholindtag - falder i vandet, kan de have svært ved at komme op - og gang på gang sker der drukneulykker. 

Ofte er det folk, der er på vej hjem fra byen og i mænds tilfælde er risikoen særligt stor, hvis de beslutter sig for at tisse i havnebassinet - de mister balancen og falder i havnebassinet.

I Aalborg er der langs havnefronten i den nordjyske by etableret termiske kameraer, der registrerer, hvis folk falder i vandet, og i mindst to tilfælde vurderes kameraerne at have reddet menneskeliv.

I Aarhus sættes der i løbet af næste år også termiske kameraer op langs Aarhus Å, som også skal give alarmmeldinger, når folk falder i åen.

By & Havn ejer havnen i København og en stor del af bolværkerne langs havnebassinerne, og de oplyser, at de i øjeblikket arbejder på at øge sikkerheden.

Dermed kan et kamerasystem, der ligner de jyske, komme under overvejelse. For hvert år falder mennesker i de danske havnebassiner, og særligt i vinterhalvåret, når vandet er koldt, er der brug for hurtig assistance, hvis en dødsulykke skal undgås. Den samme risiko for ulykker er i høj grad tuil stede i hovedstaden - og adskillige gange har der været ulykker med dødelig udgang. 

(Artiklen fortsættere efter faktaboksen)

Per Schultze, der er udviklingschef for byliv og byrum i By & Havn siger til TV 2 Lorry, at By og Havn i øjeblikket arbejder målrettet på at finde ud af, hvad der skal til, for at øge sikkerheden i og omkring Københavns Havn.

- Vi har nedsat forskellige råd og udvalg, hvor også politiet, beredskabet og kommunen er repræsenteret. Her diskuterer vi sikkerheden i havnen - og det gør vi sammen med andre udvalg, hvor havnens brugere er med. I første omgang handler det om at finde ud af, hvad det er for nogle udfordringer, vi har - og derefter, hvordan vi løser dem, forklarer han.

Mange kilometer bolværk er et problem

Et af problemerne i København er, at der er 42 kilometer bolværk ved havnen - og så stort et areal er svært at sikre.

- Men vi skeler da til, hvad de gør i andre byer, og selvfølgelig overvejer vi, om termiske kameraer er en løsning hos os. Men vi skal optælle, hvor folk færdes, for vi skal ikke have hovsaløsninger, hvor folk bagefter kommer og spørger - 'hvorfor har I ikke tænkt jer om'.

I Aarhus samarbejder kommune og værtshusholdere, og det er der kommet en ølbrik-kampagne ud af - "Hvor våd bliver din bytur", står der på brikkerne.

- Det er en sjov idé i Aarhus, og vi overvejer også, om det er noget, man kan overføre. Men under alle omstændigheder, så skal man aldrig glemme, at vi har et ansvar som personer. For os selv - og andre - vi skal opfordre hinanden til at holde øje.

- Og hvis nogen er blevet så fulde, at de ikke ved, hvad de gør, så skal man måske tage fat i vedkommende og lige hjælpe dem. Der er meget adfærd, der ikke bare kan løses ved tekniske foranstaltninger, siger Per Schultze.

Unge mænd i risikozonen

Spørger man TrygFonden, så understreger man også her, at det er vigtigt, at man passer på sig selv og hinanden efter en bytur.

- Det er en rigtig god idé, at man ikke går alene hjem fra en bytur - og helt optimalt, hvis man ikke går ned til havnen. Der er meget øde, og hvis man har drukket alkohol og falder i det kolde vand, så er det rigtig skidt, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden.

TrygFonden har været med til at finansiere kameraprojektet i Aalborg, der stadig kører på forsøgsbasis.

- Men jeg har hørt, at de er glade for det, siger han.

Trygfonden har også konstateret, at der er en sammenhæng mellem byture og drukneulykker.

I perioden 2001 til 2017 druknede 36 mænd i alderen 15 til 29 år i havnene i forbindelse med alkohol.

- Og vi fandt ud af, at mindst fire af dem var faldet i, fordi de havde stået og tisset, siger han.