Hæderkronet boldklub venter spændt på mulig genåbning: "Det betyder jo alt"

Amatørspillerne i KB kan muligvis vende tilbage til kunstgræsbanerne i næste uge.

I Københavns Fodboldklub er der lys i øjnene ved udsigten til en mulig genåbning af udendørstræning for amatører i næste uge.

- Det betyder jo alt, hvis vi kan lukke op, siger Franz Dupont, der er sportschef i KB Fodbold, til TV 2 Lorry.

- Vi lever jo af og for at have medlemmer, der spiller herude på banerne, fortsætter han.

- Det betyder jo alt, hvis vi kan lukke op, siger Franz Dupont, der er sportschef i KB Fodbold.
- Det betyder jo alt, hvis vi kan lukke op, siger Franz Dupont, der er sportschef i KB Fodbold.
Foto: TV 2 Lorry

Grunden til, at håbet om genåbning er tændt i KBs fodboldklub er, at regeringens såkaldte indsatsgruppe, der også inkluderer sundhedsmyndighederne, er nået frem til, at visse butikker og udendørs aktiviteter kan genåbne.


Spiller glæder dig 

Det glæder Malthe Høj Binderup, som både spiller og er træner i KB Fodbold.

- Det bliver virkelig fedt, hvis vi kan komme ud at træne og være sammen med vennerne igen. Det bliver også godt for fysikken, siger Malthe Høj Binderup, som går i 9.klasse, til TV 2 Lorry.

Malthe Høj Binderup, som både spiller i KB Fodbold, glæder sig til igen at kunne komme på ud og kæmpe på grønsværen.
Malthe Høj Binderup, som både spiller i KB Fodbold, glæder sig til igen at kunne komme på ud og kæmpe på grønsværen.
Foto: TV 2 Lorry

DI-direktør er bekymret for de unge

Begejstringen for den mulige genåbning er også stor i Danmarks Idrætsforbund. Men de lægger ikke skjul på, at genåbningen også vil indebære udfordringer.

- Vi har jo været lukket ned rigtig længe og vi kan se, at især børn og unge de mistrives og er ensomme, siger Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, til TV 2 Lorry.

- De har i høj grad brug for de fællesskaber og den fysiske aktivitet, der er i idrætsforeningerne, fortsætter han og udtrykker samtidig bekymring for de idrætsudøvere, der har forladt foreningerne under nedlukningen.

vi kan se, at især børn og unge de mistrives og er ensomme,  siger Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund.
vi kan se, at især børn og unge de mistrives og er ensomme, siger Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund.
Foto: TV 2 Lorry

- Dem vi mister først, det er også dem vi sidst har fået i land – det er de svageste, det er de lavest uddannede, det er de udsatte familier og det bliver et stort arbejde at få hevet dem i land igen, siger Morten Mølholm,

Klar til tage hånd om de unge

I KB Fodbold er de klar til at tage hånd om alle de amatørspillere, der kommer tilbage.

- Vi skal nok få genskabt de forbindelserne og relationer, der har været, så de unge kan blive glade og kommer i trivsel igen, siger Franz Dupont, der er sportschef i KB Fodbold.

- Man siger, at en måned i de unges liv svarer til et år for os andre, og derfor forstår man jo godt, at det har været en rigtig hård omgang for dem, fortsætter han.

Først onsdag, når regeringen holder pressemøde om mulige genåbninger, vil det vise sig,

om indsatsgruppens anbefalinger om at genåbne udendørs træning bliver en realitet i denne omgang


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik