Oversigt

Seneste nyt

Efter vinterens frost og regn: Problemer med huller i vejene fortsætter

Frost, kulde og regn har gnavet af den danske asfalt og slidt på vejene i flere kommuner i løbet af vinteren.

Og det er fortsat til at se, selvom vi befinder os i slutningen af marts. Det skriver TV 2.

København er en af de kommuner, der fortsat kæmper med at lappe de mange huller, der især opstår, når nattefrosten rammer.

Her forventer Teknik- og Miljøforvaltningen at have repareret de værste af vinterens huller efter påske, men man kæmper stadig med at lappe skader på vejene, skriver kommunen i et skriftligt svar til TV 2.

Det vækker blandt andet kritisk hos branche- og arbejdsgiverorganisationen Asfaltindustrien, der repræsenterer danske virksomheder, som fremstiller og udfører asfaltbelægninger, som ikke mener, at kommunerne ikke været gode nok til at vedligeholde de kommunale veje.

Over for TV 2 anerkender Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune det betydelige efterslæb og henviser til, at man i kommunen arbejder på en plan for genoprettelsen af veje.