DI kommer Tivoli til undsætning: "Vi undrer os dybt over de konklusioner"

Et nyt notat fra Statens Serum Institut om risikoen ved genåbning af visse dele af samfundet, blandt andet Tivoli, som i weekenden er lækket til medierne, vækker dyb undren i Dansk Industri.

Statens Seruminstitut har i et notat til partierne i Folketinget, vurdereret, hvor høj eller lav smitterisikoen er ved at genåbne de forskellige dele af samfundet. 

Notet er blevet gengivet i flere medier og der står blandt andet at smitterisikoen ved at åbne landets forlystelsesparker er "meget høj."

Den vurdering får nu Dansk Industri til at reagere. 

- Det er både overraskende og uholdbart, at notatet tilsyneladende slet ikke har indregnet de omfattende tiltag og investeringer, som forlystelsesparkerne har sat i værk de seneste mange uger for at kunne skabe en god og tryg oplevelse for gæsterne, når de kan genåbne, siger direktør Kent Damsgaard, DI, i en pressemeddelelse. 

quote Vi undrer os dybt over de konklusioner, som medierne refererer til, når det gælder risikoen ved at åbne forlystelsesparkerne.

Kent Damsgaard, direktør, DI

DI opfordrer til, at datagrundlaget i notatet hurtigst muligt lægges frem.

- Vi undrer os dybt over de konklusioner, som medierne refererer til, når det gælder risikoen ved at åbne forlystelsesparkerne. Det ville godt nok klæde myndighederne at lægge data frem, så virksomhederne har en reel mulighed for at se, hvad det bygger på – og vise, hvor meget forlystelsesparkerne har gjort. Det virker ikke, som om myndighederne er bekendt med alle de tiltag, som forlystelsesparkerne allerede har igangsat, siger Kent Damsgaard.

Sådan vurderes muligheden for smitterisiko: 

Lav smitterisiko:

Zoologiske haver

Biblioteker

Udendørsarealer

Kunsthaller

Private museer

Akvarier

 

Middel risiko:

Cafeer

Restauranter

Indkøbscentre

Stormagasiner

Arkader

Basarer

Svømmehaller

Biografer

Teatre

GSK- og hf-enkeltfag

Universiteter

Professionshøjskoler Erhvervsakademier

Kunstneriske videregående uddannelser, Musikkonservatorier, Filmskolen, Scenekunstskolen, arkitetuddannelser (dog høj ved fysisk aktivitet som sang)

Kirker, synagoger, moskeer (kan dog være høj ved fysisk aktivitet)

Sognegårde, menighedshuse og andre lokaler

Spillehaller

Sport udendørs med fysisk afstand

Arbejdspladser hvor fysisk afstand er mulig (offentlige og private arbejdspladser)

 

Høj risiko:

Grundskoler af 6.-10. klasse

Ungdomsklubber

Højskoler (dog mindre end efterskoler)

Barer

Værtshuse

Fritidstilbud for 6.-10. klasse

Erhvervsuddannelser

Spillesteder (musikspillesteder)

Indendørs zoologiske anlæg

Sportshaller (sport med fysisk afstand)

Sport udendørs med fysisk kontakt

Aktivitets- og dagtilbud for socialt udsatte børn og unge

Vandpibe-caféer (middel/høj)

Badelande

Legelande

Arbejdspladser med fysisk kontakt (offentlige og private arbejdspladser)

 

Meget høj risiko:

Efterskoler, frie fagskoler og øvrige kosttilbud

Kostelever på de pågældende årgange

Fitnesscentre

Sportshaller (sport med fysisk kontakt)

Forlystelsesparker

Natklubber

Diskoteker

Besøgsrestriktioner- og forbud på plejehjem og sygehuse mv. samt anbringelsessteder og botilbud

Han peger på, alle parker er i gang med at indføre tiltag, så der er god afstand mellem gæsterne, at der løbende bliver gjort rent ved forskellige kørende forlystelser, og at medarbejderne bliver oplært i nye procedurer. Alt sammen for netop at sikre, at det at gå i forlystelsespark er en god og tryg oplevelse for både gæster og medarbejderne.

quote Jeg håber og tror på, at notatet er et udkast og et foreløbigt arbejdspapir. Vi er alle sammen optaget af, at vi sikrer en god og kontrolleret åbning af samfundet.

Kent Damsgaard, direktør, DI

- Forlystelsesparkerne har god mulighed for at styre antallet af gæster, der kommer ind i parkerne, og de har personale, som kan være med til at sikre, at gæsterne ikke utilsigtet kommer til at stå for tæt sammen. Vores oplevelse er, at de tager situationen og gæsternes sikkerhed ekstremt seriøst. Til gengæld bør man kunne forvente, at myndigheder og politikere også tager forlystelsesparkernes situation alvorligt. Mange steder kæmper man for livet lige nu, siger Kent Damsgaard.

Han opfordrer til, at forlystelsesparkerne får mulighed for at åbne, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

- Jeg håber og tror på, at notatet er et udkast og et foreløbigt arbejdspapir. Vi er alle sammen optaget af, at vi sikrer en god og kontrolleret åbning af samfundet. Men en del af den proces bør også være, at myndighederne reelt vurderer, hvor meget forlystelsesparkerne faktisk har gjort for at kunne genåbne på forsvarlig vis. Alt andet vil være urimeligt, siger Kent Damsgaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik