Bydesigner retter sønderlemmende kritik mod skandaleramt 'Kyssebro'

Inderhavnsbroen er klodset og besværlig, lyder en del af kritikken fra ekspert i byplanlægning, Mikael Colville-Andersen. Nu gør Københavns Kommune endelig noget ved sagen.

- En bro over vand, hvor svært kan det være?

Så hårdt og kontant lyder spørgsmålet fra debattør, ekspert i byplanlægning og frederiksberger, Mikael Colville-Andersen, om en af Københavns cykelbroer, nemlig den skandale- og forsinkelsesplagede Inderhavnsbro.

quote Inderhavnsbroen er et eksempel på store armbevægelser og smarte påhit, der i sidste ende slet ikke tjener formålet: at gøre det nemmere at cykle i København

Mikael Colville-Andersen, debattør og ekspert i byplanlægning

Inderhavnsbroen er med Mikael Colville-Andersens ord “et symbol på alt det, der er rotten in the state of Denmark,” siger han til TV 2 Lorry - og fortsætter svadaen:

- Inderhavnsbroen er et eksempel på store armbevægelser og smarte påhit, der i sidste ende slet ikke tjener formålet: at gøre det nemmere at cykle i København. Inderhavnsbroen er klodset og besværlig - men det burde være så nemt.

Den 180 meter lange Inderhavnsbro - også kaldet ‘Kyssebroen’ - forbinder Nyhavn og Holmen.

Den tog dobbelt så lang tid at bygge færdig, end det oprindeligt var meningen. Det viste sig nemlig at være mere kompliceret end som så at få de to ender af broen til at mødes i det ellers planlagte “kys” - en teknik, der endda kun var afprøvet ét eneste andet sted i verden.

Og så har broen kostet over 300 millioner kroner indtil videre.

En go’ bro?

Et af Mikael Colville-Andersens absolutte kritikpunkter er, at broen ganske simpelt er alt for stejl til den klassiske københavner

- Det er som om, at arkitekten tænkte “cykelbro? Jeg må hellere lave noget til racercykler, spandex og tour de france.” Man har slet ikke fattet, at vi har jernheste og ladcykler i København, siger bydesigneren.

Her kan du se et af de skarpe sving, som cyklisterne må igennem, når de krydser broen.
Her kan du se et af de skarpe sving, som cyklisterne må igennem, når de krydser broen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kaster man blikket på broen fra vandsiden - måske fra Havnebussen, Havnerundfarten eller en af de mange udlejningsbåde i Københavns Havn - tager broen sig ganske flot ud. Især i solskin.

Når man kommer op på broen er virkeligheden dog en ganske anden, forklarer Mikael Colville-Andersen.

quote Listen over designfejl på den her bro er rigtig lang, og den bliver længere, hver eneste gang jeg kommer på besøg

Mikael Colville-Andersen, debattør og ekspert i byplanlægning

Han påpeger især det store advarselsskilt, man har været nødt til at pryde broens cykelsti med for at forhindre ulykker, og som man tydeligt kan se fra vandet.

Advarselsskiltet er sat op, fordi cykelstien tager et skarpt sving omkring midtvejs på Inderhavnsbroen. Et sving, som bremsesporene på asfalten foran skiltet, vidner om, er ret svært at se for københavnerne.

Her peger Mikael Colville-Andersen på de mange bremsespor, der er på Inderhavnsbroen.
Her peger Mikael Colville-Andersen på de mange bremsespor, der er på Inderhavnsbroen.
Foto: TV 2 Lorry/Ellis Film

- Du har et design på en bro, og bagefter er du nødt til at sætte et advarselsskilt op, for at advare folk om, at designet er dårligt. Københavnerne kommer over broen, og de forventer ikke, at broen tager den her skarpe sving til venstre. De forventer, at broen kører lige ud - ligesom de fleste broer i hele verden, siger Mikael Colville-Andersen.

- Listen over designfejl på den her bro er rigtig lang, og den bliver længere, hver eneste gang jeg kommer på besøg.

En forsinket succes

Da broen endelig blev opført og kom i brug, var succesen ellers næsten umiddelbar.

Dagen efter dens indvielse i august 2016 stod Københavns Kommune klar til at tælle antallet af cyklister og fodgængere, der brugte broen, og resultatet overgik kommunens vildeste forventninger: 18.451 fodgængere og 9226 cykler.

I dag passerer cirka 15.800 cyklister broen pr. døgn, hvilket er væsentligt flere end de op til cirka 7.000, som broen oprindeligt blev projekteret til.

Trafikken har medført en række udfordringer på begge sider af broen især mellem cyklister og krydsende fodgængere i Nyhavn og på Grønlandske Handelsplads - og mellem cyklister, der kører til eller fra cykelstien.

quote Den hedder Inderhavnsbroen. Måske skulle den have heddet ‘Ulykkernes Bro’. Det er jo absurd.

Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet

I januar 2021 udgav Københavns Kommune en rapport om problemerne ved Inderhavnsbroen, og i rapporten anerkender Miljø- og Teknikborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), at kommunen er bekendt med problemerne:

‘Det er ingen hemmelighed, at Inderhavnsbroen har nogle udfordringer, som vi i Københavns Kommune selvfølgelig er nødt til at gøre noget ved. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu med analysen i hånden står med konkrete bud på, hvordan vi kan forbedre forholdene omkring broen, så den bliver så nem og uproblematisk at krydse, som den skulle have været fra start, lød det:

‘I mellemtiden håber jeg, at københavnerne vil huske at bruge få sekunder ekstra på at krydse broen og orientere sig, så vi sammen undgår farlige situationer.’

Broen bliver - forhåbentlig - mindre kaotisk

Noget tyder dog på, at de mangeårige problemer med Inderhavnsbroen snart får en ende.

I et nye budgetforlig, som alle partier i Københavns Borgerrepræsentation undtagen Konservative, blev enige om den 9. september, er der afsat et højt beløb til at forbedre forholdene for fodgængere og cyklister ved begge ender af Inderhavnsbroen.

- Vi har længe været opmærksomme på, at der har været udfordringer på Inderhavnsbroen, , siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen til TV 2 Lorry.

- Derfor er jeg superglad for, at det er lykkedes at finde midler til at få gjort noget ved forholdene, når man kører til og fra broen, så det bliver mindre kaotisk. Samtidig har vi – med et fint forslag fra de Radikale – sikret, at en del af Nyhavn gøres til cykelgade, lyder det fortsat.

I en ny serie sætter TV 2 Lorry fokus på de steder i København, hvor byens indretning ikke fungerer optimalt. Se første afsnit af serien Gadekamp øverst i denne artikel.