13-årig i kritisk tilstand efter elektrisk stød - politi advarer mod farlig leg

Politiet advarer "på det kraftigste" mod at opholde sig på baneterræn uden for stationerne.

Opdatering mandag den 30. maj klokken 07.30
Den 13-årige er fortsat i koma og i stabil kritisk tilstand. Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

En 13-årig dreng er i kritisk tilstand, efter at han lørdag aften ifølge politiets oplysninger bevægede sig rundt på baneterrænet ved Sydhavn Station.

Her fik han voldsomt stød fra en kørestrømsledning og blev alvorligt forbrændt.

Drengen pårørende er underrettet, oplyser Københavns Politis vagtchef, Dyre Sønnicksen, til TV 2 Lorry. 

Vagtchefen oplyser, at politiet modtog anmeldelsen om hændelsen lørdag aften klokken 21.43. 

- Umiddelbart har de været på baneterrænet. Her er de formentlig gået op på en arbejdsvogn omkring sporene, hvor han har fået stød.

- Det er et meget farligt område, som man ikke skal gå ind på. Der er både toge, der kører, og voldsomme strømstyrker. Man kan blive ramt af livsfarlig kørestrøm blot ved at være i nærheden af en kørestrømsledning. Der er en årsag til at Banedanmark har hegnet området ind, siger han og kommer med en opfordring til forældrene: 

- Vi opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn om, at det ikke er en legeplads, siger vagtchefen.

Skal klarlægge forløb

Dyre Sønnicksen oplyser, at den 13-årige dreng var sammen med to andre drenge, som er født i henholdsvis 2007 og 2011, da hændelsen indtraf. 

Politiet har talt med to øvrige drenge og er fortsat i gang med at undersøge hændelse. 

- Vi er ved at få klarlagt det helt præcise forløb, siger vagtchefen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik