Stenhuggere fandt besked fra 1944: Nu efterlader de deres egen

Under renoveringen af en gitterport fandt arbejdere en hilsen fra stenhuggere, der renoverede pillerne under 2. Verdenskrig. Nu sender de selv en hilsen.

Pladsen foran Designmuseet er netop ved at være færdig renoveret.

Når historiske bygninger og kongelige palæer renoveres, så er det kutyme, at indmure en lille hilsen til fremtidens håndværkere.

De kan så igen om 50 eller 100 år stå med mørtel på fingrene og få et lille tidsbillede af Danmark fra en svundet tid. 

Da indgangspartiet til Designmuseet skulle renoveres i juni, fandt håndværkerne en Coca-Cola flaske fra 1944 indmuret i bunden af en af de piller, der udgør gitterporten foran Designmuseet, med en hilsen fra besættelsestidens Danmark:

”Aaret 1944

Stenhuggerne Eiler Sørensen

Harry Weberg

Stenhuggermestrene

Scheller, Hougaard og Petersen”

Til venstre ses flasken med sedlen i, mens teksten fra hilsnen ses til højre.
Til venstre ses flasken med sedlen i, mens teksten fra hilsnen ses til højre.
Foto: Martin Gottlieb Hemmsen, A/S Forenede Stenhuggerier

- Det her er egentlig bare et ’tag’. De to svende har bare skrevet deres navne og navnet på deres firma, siger Martin Gottlieb Hemmsen, stenhugger.

- Det, som er lidt sjovt her, er, at man har brugt penge på at restaurere midt i krigen. På det tidspunkt havde vi jo en regering, som var underlagt tyskerne. Så det er ikke normalt, at man renoverer anlæg på det tidspunkt.

En ny flaskepost sendes videre

I dag hvor en ny generation af håndværkere er ved at lægge sidste hånd på arbejdet, så skal eftertiden da selvfølgelig ikke snydes for en hilsen fra Danmark aaret 2018.

- Det er en besked, der fortæller, hvem der har deltaget i projektet. Alt fra os, der har monteret det, til dem, der har hugget stenene, til arkitektfirmaer og hovedentreprenøren. Så har vi også skrevet, hvad en liter mælk koster, og hvad der ellers skete i år 2018 i dagens Danmark, siger Freja Dragsbæk, der er stenhugger ved A/S Forenede Stenhuggere.

 

Traditionen med at efterlade små beskeder i murværket går langt tilbage, og det er ikke usædvanligt at få hilsener fra fortiden, når historiske bygninger renoveres.

- Det er vidunderligt. Det handler alt sammen om at føre traditioner videre på en god måde i et nutidigt lys. For os har det været fantastisk at få renoveret denne enetsående plads, hvor der har været respekt for alt det gamle, men vi samtidig tilbyder vores gæster en nutidig oplevelse med spektakulære indslag, siger Anne-Louise Sommer, der er museumsdirektør ved Designmuseet.

 

Bygningen der i dag huser Designmuseet ligger Bredgade 68 i Indre København og blev oprindeligt bygget af Frederik den 5. i årene 1752 til 1757 og husede dengang det kongelige Frederiks Hospital, som var Danmarks første egentlige hospital, som vi kender begrebet i dag. 

I juni blev de gamle stenhuggere fra 1944 efterlyst, efter man havde fundet beskeden fra dem: 

Liveinterview med stenhugger Martin Gottlieb Hemmsen om et historisk fund ved designmuseum.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Lav mad over åben ild

dining week

Populær madfestival frygtede storm efter udskydelse

Henrik Nordbrandt

playDigteren Henrik Nordbrandt led af anoreksi: Det var et ubevidst ønske om at begå selvmord

20130516-162059-L-1920x1280we

Nu kan du få gratis adgang til oplysninger om dig selv i Rigsarkivet: Sådan gør du

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere