P-selskab solgte billet trods propfyldt anlæg: Bilist endte med tre bøder

En bilist fik tre bøder efter at have betalt for det, der viste sig, at være et propfyldt anlæg. Nu fastslår dom, at det er urimelige parkeringsvilkår.

Prisen for en parkering endte med at blive markant højere end forventet for en bilist, der benyttede sig af parkeringsløsningen Park & Ride, da han tilbage i oktober sidste år skulle på en uges ferie. 

Park & Ride fra parkerinsselskabet ParkZone, er en kombinationsbillet, der både giver billig parkering på et af deres anlæg samt ubegrænset transport med metro, tog og bus i København.  

Bilisten købte billetten over mobilen hjemmefra - og betalte dermed for p-billetten på forhånd. Men da han kom frem, var der ingen ledige pladser til bilen i anlægget på Engvej på Amager.

På grund af manglende kontaktoplysninger til selskabet på stedet og et stigende tidspres grundet en planlagt flyafgang, valgte bilisten til sidst at parkere bilen uden for de markerede båse. 

Da han kom tilbage fra ferie en uge senere, sad der hele tre kontrolafgifter i forruden fra parkeringsselskabet ParkZone. Herefter klagede han over afgiften, men p-selskabet afviste ham med henvisning til deres handelsbetingelser

Dommen er klar: Billist skal hverken betale for parkering eller bøde

Det er forbrugerorganisationen FDM, der har ført sagen på vegne af billisten. I sidste uge blev der afsagt dom i Københavns Byret.

Og i den står det klart, at bilisten hverken skal betale for parkering eller kontrolafgift. 

quote Det er helt urimeligt, at man kan købe en p-tilladelse til en bestemt plads og periode, men når man så kommer frem, er der alligevel ikke plads.

Morten Falk Oddershede, Advokat FDM

- Vi er meget tilfredse med afgørelsen. Det er helt urimeligt, at man kan købe en p-tilladelse til en bestemt plads og periode, men når man så kommer frem, er der alligevel ikke plads, siger Morten Falk Oddershede, advokat i FDM's juridiske rådgivning i en pressemeddelse. 

ParkZone har med småt skrevet i handelsbetingelserne, at de ikke garanterer en p-plads. 

Og i de tilfælde, hvor bilisten ikke kan finde en plads, henvises bilisten til at kontakte selskabet, som så vil sende en vagt ud for at bekræfte, at der ingen ledige pladser er, før at parkeringsaftalen kan ophæves. Men den går ikke, slår retten nu fast. 

Helt urimelige vilkår

I dommen der blev afsagt den 18. oktober i Københavns Byret, er der fuld opbakning til bilisten på trods af parkering udenfor båsene. 

I dommen står der blandt andet, at den uretmæssige parkering alene var 'affødt af den situation, som den urimelige og ugyldige aftale satte ham i'. 

Og det kan den juridiske afdeling hos FDM kun bifalde: 

quote Når man sælger et produkt, hvor hele essensen er parkering, kan man ikke bare i<br />handelsbetingelserne skrive, at man i øvrigt ikke kan være sikker på at have en p-plads.

Morten Falk Oddershede, Advokat FDM

- Når man sælger et produkt, hvor hele essensen er parkering, kan man ikke bare i
handelsbetingelserne skrive, at man i øvrigt ikke kan være sikker på at have en p-plads.
Slet ikke, når produktet henvender sig til folk, som skal videre og nå et fly, siger Morten Falk Oddershede. 

Han påpeger desuden at det, at gøre det til bilistens ansvar at tage kontakt til p-selskabet for at få en vagt ud og tjekke en fuld parkeringsplads, er helt ved siden af. Og det giver den afsagte dom FDM medhold i. 

I dommen står der nemlig, 'at vilkåret om ikke at garantere en p-plads er så urimeligt
byrdefuldt, at aftalen i sin helhed skal tilsidesættes som ugyldig'.

FDM vandt for nyligt også en sag over Københavns Kommune, hvor en borger havde skrevet sin nummerplade forkert.

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Set fra Nørrebro

Fra skumle hjørner til genbrugsgranit: Sådan skal Nørrebro-plads se ud

20190712-103314-4-1920x1280we.jpg

playSocial vicevært skal skabe fred og hjælpe udsatte på omstridt plads

Afbrænding af Lars Løkke dukke

Enhedslisten-borgmester deltog i afbrænding af Lars Løkke-dukke

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere