Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Fagbladet 3F blandt næsten 1.000 3F'ere.
Det er især blandt mænd på industriarbejdspladser og i transportbranchen, at brugen af øgenavne er udbredt. Kvinder og ansatte på det grønne område samt i hotel- og restaurationsbranchen holder sig mere tilbage med at give hinanden kælenavne, viser undersøgelsen.
Halvdelen af de adspurgte mener også, at øgenavne styrker sammenholdet. For langt de fleste er det snarere en kærlighedserklæring end en krigserklæring at give hinanden navne.
- Øgenavnene er for det meste en måde at vise et tilhørsforhold mellem gode kolleger. Når en nytilkommen får et øgenavn, betyder det, at vedkommende har gjort sig fortjent til at være en del af fællesskabet, forklarer sprogforsker fra Københavns Universitet Birgit Beggert.
Det er et tegn på respekt
En af de arbejdspladser med rigtigt mange øgenavne er CMP (Copenhagen Malmø Port) i Københavns Nordhavn.
Her kalder arbejderne hinanden for "Skriget", "Skovtrolden", "Mr. Viborg" og andre mere eller mindre finurlige navne.
Øgenavnene er blevet brugt lige så længe, som de ansatte kan huske. Og øgenavnene er alt andet end ondskabsfuldt. Tværtimod bærer arbejderne deres navne som en form for hædersbevisning:
- Det er et tegn på respekt, siger Tim Alberts - også kaldet "Houdini".
Han har fået sit navn, fordi han forsvandt midt under arbejdet, dengang der måtte drikkes øl på havnen.
