Hop i vandet: I dag er havnebadene officielt åbnet

Flere har allerede tyvstartet badesæsonen i havnene, men det er først fra i dag at de populære havnebade officielt åbner.

Tirsdag udråbte det store internationale nyhedsmedie CNNs rejsesektion København som verdens bedste storby at bade i. Foran både Rio De Janeiro, New York og London.

CNN fremhævede Amager Strandpark som det idéelle sted mens Fisketorvet og Islands Brygge blev beskrevet som gode alternativer.

Det er ikke kun CNN, der kender til de gode badesteder i København. Gennem en svedig maj har mange københavnere allerede taget en tur i havnen. Selvom det først er fra i dag af, at havnebadene officielt åbner.

Sæsonen går nemlig fra 1. juni til 30. september og i den periode vil der være livreddere i åbningstiden, og vandkvaliteten tjekkes både dag og nat. Ellers kan du tjekke badevandet lige her.

Og så er der badezonerne. Forskellen fra et havnebad og en badezone er, at en dukkert i en badezone er uden opsyn af en livredder. Derfor er al badning på eget ansvar. Desuden er badezonen alene omkranset af bøjer og flyderør, og ikke et stort anlæg, som der for eksempel er i blandt andet Sydhavnen.

Ved du ikke, hvor du skal bade henne?

Vi har samlet en oversigt over, hvor du kan hoppe i havnen i København:

Havnebade:

Islands Brygge (Islands Brygge 14)

Fisketorvet (Kalvebod Brygge 55)

Sluseholmen (Ben Websters Vej 69)

Badezoner: 

Halfdansgade (Halfdansgade 1, København S)

Halvandet (Refshalevej 325, København K)

Havnevigen (Viggo Kampmanns Plads, København S)

Sandkaj (Sandkaj ved nr. 23, Nordhavn)

Søndre Refshalebassin (Refshalevej 151, København K)

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik