Hovedstadens Beredskab advarer nu mod at komme i berøring med vand fra skybruddet, da det kan være forurenet med kloakvand.
På Twitter opfordrer de til, at man benytter beskyttelsesudstyr ved arbejde og oprydning efter den voldsomme regn.
De massive vandmasser har gjort at Helsingør- og Lyngbymotorvejen er spærret ved Østerbro. På ydre Østerbro faldt der i alt 27mm regn, hvoraf de 20,1 mm kom på blot 30 minutter. Det skriver TV 2 Vejret.
DMI's varsel om skybrud er blevet ophævet søndag klokken 17.55.
Gode råd
Det forurenede vand kan være farligt. Derfor opfordrer Hovededstadens Beredskab til, at hvis der er kloakvand i vandet, så skal man overlade rengøringen til et proffessionelt rengøringsselskab.
Men hvis du vælger at gøre din kælder med kloakvand ren efter den voldsomme regn, så bør du beskytte dig selv.