Socialdemokratiet mister absolut flertal i Ishøj: Håber på borgmesterposten

Socialdemokratiet er gået tilbage, mens Ishøjlisten er stormet frem, viser den færdige optælling.

Socialdemokratiet mister det absolutte flertal i Ishøj og er gået tilbage med 13,8 procent.

Det står klart efter, at alle stemmer er blevet talt op i kommunen.

Tilsammen går valgforbundet bestående af S, K, V og DF tilbage med cirka 23 procent i forhold til kommunalvalget i 2017, mens Konservative går frem som eneste parti i forbundet.

quote Jeg vil nu først tale med mit valgforbund og derefter med de andre partier og så forhåbentligt blive borgmester

Merete Amdisen, Socialdemokratiet

Det er alligevel Socialdemokratiet, der står til at få flest mandater, og Merete Amdisen (S) er netop nu på vej til at forskanse sig i et aflukket lokale. Nu skal det nye byråd nemlig forskanse sig.

Inden nåede TV 2 Lorry dog at få en kommentar med, og her lød det, at borgmesterudfordreren håber på netop at gå fra forhandlingerne med borgmesterposten.

- Jeg vil nu først tale med mit valgforbund og derefter med de andre partier og så forhåbentligt blive borgmester, siger Merete Amdisen (S).

Socialdemokratiet er trods tilbagegangen blot ét mandat fra at have et absolut flertal. Det betyder, at partiet principielt kun skal indgå aftale med et enkelt parti, for at Merete Amdisen kan blive Ishøjs nye borgmester.

Borgmesters parti går frem

Den siddende borgmester, Ole Bjørstorps, parti, Ishøjlisten er gået frem med 16,4 procent, viser tallene.

- Det er imponerede, at vi starter et projekt op på seks måneder, og vi så får 1600 stemmer. Det er sgu godt klaret. Der er lavet et godt stykke arbejde. Det må jeg rose, siger Ole Bjørstorp til TV 2 Lorry umiddelbart efter, at resultaterne er tikket ind.

- Vi vidste godt, at vi ikke ville rydde pladen, men tre eller fire, vil vi gerne have ind.

Ole Bjørstorp har siddet som borgmester gennem snart 21 år for Socialdemokratiet, som han forlod i februar i år, hvorefter han stiftede Ishøjlisten.

Der skulle en omtælling til ved valgstedet i Ishøj Bycenter, hvorfor valgresultatet har trukket ud.

Ole Bjørstorp udtalte tidligere på aftenen, at hans parti er villige til at samarbejde med alle, når forhandlingerne går i gang.

Det foreløbige mandatfordeling

S: 9 

RV: 0

K: 1

NB: 0

SF: 2

L: 3

M: 1

DF: 0

V: 2

Æ: 0

EL: 1

I alt: 19

Kilde: Data udleveret af kommunaldirektøren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik