Alle museer med respekt for sig selv har en: Nu også Frederiksborg Slot

Et museumsbesøg skal være en totaloplevelse. Derfor skal museumscaféen også være en oplevelse, for det forventer museumsgæster i dag. Frederiksborg Slot har åbnet ny museumscafé med fokus på spiselig formidling.

Det er ikke bare en æggemad.

Det er spiselig historieformidling, der taler ind i selve Nordsjællands rolle som historisk spisekammer for de danske konger.

 - Et museumsbesøg skal gerne være en totaloplevelse, hvor selve museumsoplevelsen i høj grad spiller sammen med restaurant, butik og omgivelser. At åbne en restaurant, der netop kan tilbyde gæsterne noget helt særligt, er en naturlig del af den udvikling, Frederiksborg Nationalhistorisk Museum er igennem, siger Ulla Tofte, der er direktør på museet.

quote Madkulturelle oplevelser, som en del af museumsbesøget, betyder meget for museumsgæster i dag,

Ulla Tofte, direktør for Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød

Der ligger en forventning hos museumsgæster i dag om, at selve cafébesøget skal være en lige så stor del af museumsbesøget som selve den udstilling, de skal se.

- Madkulturelle oplevelser som en del af museumsbesøget betyder meget for museumsgæster i dag, siger Ulla Tofte.

Den nye museumscafé hedder Rabarbergården på Slottet og er en udflytter-udgave af det økologiske landbrug Rabarbergården, som holder til i Vejby.

I gamle dage var Påsken, den tid på året, hvor hønsene begyndte at lægge æg. Det var for manges vedkommende det første protein på året.
Æggemaden er lavet af lokale råvarer fra Nordsjælland. Ristet surdejsbrød fra Fælles Mølleriet i Hundested, æggesalat med æg fra Stengårdens æg i Birkerød, og baconcrumble på gris fra Vejby.
I gamle dage var Påsken, den tid på året, hvor hønsene begyndte at lægge æg. Det var for manges vedkommende det første protein på året. Æggemaden er lavet af lokale råvarer fra Nordsjælland. Ristet surdejsbrød fra Fælles Mølleriet i Hundested, æggesalat med æg fra Stengårdens æg i Birkerød, og baconcrumble på gris fra Vejby.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Kongernes spisekammer

I samspil med museet skal caféen være med til at formidle historien om Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som også var kongernes spisekammer.

Det gør Rabarbergården ved at hente alle råvarer fra lokale producenter i hele Nordsjælland.

 - Håbet er ligesom at få skabt et rum og et sted, hvor folk kan smage gastronomien og få en snert af, hvad historien om Kongernes Nordsjælland er, siger Thomas Køster, der er restauratør og gårdejer.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland dækker blandt andet Hillerød, Hundested, Helsingør og Tisvildeleje, og det var herfra, at de danske konger fik mange råvarer.

- Vi har jo mange producenter, som altid har været meget lokalorienterede. Så det er ikke sikkert, at folk i København kender dem, men det er jo fordi, at restauranterne heroppe har prøvet at holde deres produkter i vores område. Så når de lokale kommer, eller turisterne kommer her og spiser, så er det vores historie, vi fortæller, siger Thomas Køster.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik