Serverer kød fra 12 år gammel malkeko: Slagter vil have mormor-fornuften tilbage i køkkenet

Vi skal spise meget mindre og i en bedre kvalitet, og vi kunne også godt bruge noget mere krisetilgang i vores forbrug, siger slager Michael Museth. Men han understreger, at han ikke er sur.

 - Altså, min mormor, havde simpelthen ikke råd til madspild. I det virke, hun havde, var hun i sin egen optik en dårlig husmor, hvis hun havde madspild, siger Michael Museth, der er slagter og indehaver af spisebutikken Butcheria på Amager.

quote Jeg tror, at sådan en mild krisetilgang til tingene vil klæde os alle sammen

Michael Museth, slagter

Michael Museth har talt om økologi og bæredygtighed i mange år. Han har mange ting på hjerte, og det er blandt andet derfor, han har åbnet Butcheria, der både er slagter og spisested.

- Jeg har altid haft min mormor i baghovedet, og jeg tror den bedste måde, jeg kan beskrive hendes tilgang på, er sund fornuft.

Han understreger, at han ikke vil lyde sur, men han mener, at vi godt kunne bruge lidt mindre brug-og-smid-væk-kultur, og en bevidsthed om, at der ikke er ubegrænsede ressourcer, når det handler om, hvordan vi ser på mad.

- Jeg tror, sådan en mild krisetilgang til tingene vil klæde os alle sammen, og så tror jeg, at det kunne blive et bedre sted at være. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_


Lidt men godt - med god smag

Den gennemsnitlige dansker spiser næsten et kilo kød om ugen, på trods af at Fødevarestyrelsens anbefalinger ligger på 350 gram om ugen.

For Michael Museth handler det om smag.

- Når vi har modnet på en bøf, så vil jeg vove at påstå, at det er meget, meget få, der har brug for at spise 300 gram bøf. Vi kan gøre folk lige så glade med 100 gram, siger han, inden han serverer en bøf af en 12 år gammel malkeko for Oplevs udsendte journalist og fotograf.

Sidst, vi tjekkede, var 12 gammel malkeko ikke et gangbart slagsargument.

Men det viser sig, at han har ret, det smager faktisk af utrolig meget, og man bliver hurtigt mæt af den intense smag. 

(Artiklen forsætter under billedet)

Som udgangspunkt er alt kød i Butcheria dansk og økologisk, og man finder også ting som en sandwich med grisehjerte på menuen, fordi Michael Museth går ind for, at man skal bruge hele dyret.
Som udgangspunkt er alt kød i Butcheria dansk og økologisk, og man finder også ting som en sandwich med grisehjerte på menuen, fordi Michael Museth går ind for, at man skal bruge hele dyret.
Foto: Sascha Yang - TV2 Kosmopol

Håndværk og anti-hurtighed

Michael Museth ved godt, at det er op ad bakke at forsvare slagterfaget i en tid, hvor kød bliver en mere og mere udskældt spise.

Han vil gerne værne om sit håndværk og dets traditioner i en tid, hvor færre unge vælger slagteruddannelsen til.

- For mig er håndværket vigtigt. På et tidspunkt så jeg, at hurtighed var blevet en faktor i mit fag. Det vil sige, at tingene skal gå rigtig, rigtig hurtigt, for at de bliver færdige og klar til salg.

For Michael Museth er tid den allervigtigste ressource, han har, og når han laver bacon, salter han den i fire dage, ryger den i 4 dage og hænger den i 14 dage. 

- Det tager røvlang tid, men vi får et produkt, som, jeg synes, er det, jeg håndværksmæssigt har lært som slagter. Jeg kunne godt gøre det hurtigere, men jeg synes ikke, det bliver bedre.

Han kunne også godt tænke sig, at vi brugte lige så meget tid på at sætte os ind i den mad, vi spiser, som vi bruger på at sætte os ind i hvilken telefon eller hvilket tv, vi skal købe.

- Jeg synes, der skal være plads til, at vi begynder at tale fornuftigt og nuanceret om maden, siger han, og understreger endnu en gang over for Oplev, at han altså ikke vil lyde hverken sur eller hellig.

OPLEV har besøgt Butcheriai i det næste afsnit af programmet: 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik