Større udrykning: Brand på Herlev Hospital slukket hurtigt

Der er udbrudt brand på det 25 etager høje Herlev Hospital.

Både Københavns Vestegns Politi og Beredskab Øst er massivt til stede på Herlev Hospital, hvor der er opstået brand.

Københavns Vestegns Politi oplyser på Twitter, at der ikke er tilskadekomne i forbindelse med branden, og Beredskab Øst meddeler samtidig, at de har sendt en større styrke til branden i den 120 meter høje bygning.

Beredskab Øst oplyser, at der har været en del røgudvikling på stedet. Og da sprinkleranlægget i brandområdet er gået i gang, er der samtidig opstået en del vandskade.,

Klokken 10.15 kunne Beredskab Øst oplyse på Twitter, at branden var slukket. Beredskabet har haft 15 brand- og redningskøretøjer til stede og indsatte 30 brandfolk, som effektivt sikrede, at ilden blev nedkæmpet.

- Vi kender ikke brandårsagen. Men det var en af deres skannere, der var ild i, og som aktiverede sprinkleranlægget i behandlingsafsnittet - og altså ikke højhuset, siger Michael Andersen viceberedskabsdirektør, Beredskab Øst til TV 2 Lorry.

Efterslukning er overstået, og der arbejdes nu med røg- og vandskader. Det vil sige udluftning og tørring.





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik