Ansat i Kriminalforsorgen anholdt i bestikkelsessag

En 38-årig mand kræves varetægtsfængslet. Han er ansat i Kriminalforsorgen og sigtes i bestikkelsessag.

Nordsjællands Politi anholdt søndag en 38-årig ansat fra Kriminalforsorgen, som sigtes i en sag om bestikkelse.

Han kræves mandag varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør i Retten i Helsingør.

Politiet har i sagen også anholdt fire andre personer, men de er alle blevet løsladt igen.

I forbindelse med efterforskningen har politiet blandt andet ransaget flere adresser. Politiet har blandt andet foretaget en ransagning i Helsingør Arrest. 

Den 38-årige sigtes for at have overtrådt straffelovens paragraf 144, der handler om bestikkelse.

Paragraffen handler om, at ansatte i offentlig tjeneste, der uberettiget modtager, fordrer eller tilsiger sig en gave eller fordel, kan straffes med bøde eller fængsel i op til seks år.

Grundlovsforhøret mandag begynder klokken 14 og vil foregå for lukkede døre, oplyser politiet.

Derfor er det på nuværende tidspunkt sparsomt med oplysninger i sagen.

/ritzau

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere