Første gang i et år: Flere sommerhuse til salg

Den seneste måned er udbuddet af sommerhuse til salg steget i Region Hovedstaden, og særligt Gribskov Kommune skiller sig ud.

Der er godt nyt, hvis du drømmer om en rolig, grøn fritidsoase væk fra corona-isolation og få kvadratmeter i byen. 

For første gang i et år med nedlukning og hjemmearbejde stiger udbuddet af sommerhuse til salg. Det gælder i Danmark, i Region Hovedstaden og i sommerhuskommunen Gribskov. 

- Det seneste år har vi måned for måned kunne konstatere, at udbuddet af sommerhuse faldt på ny. Men nu er kurven knækket, og vi ser en overvægt af nye sælgere i forhold til det antal sommerhuse, der er blevet solgt, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Hun fortsætter: 

- Særligt i de seneste par uger er der sat mange nye sommerhuse til salg, hvilket er helt i tråd med det normale mønster op til påske, tilføjer Birgit Daetz.

Hos Nybolig Egelund Gilleleje oplever man, at der er kommet flere sommerhuse til salg den seneste tid. Det sker efter et år med corona-nedlukning, hvor det samlede udbud af sommerhuse til salg ellers er faldet.
Hos Nybolig Egelund Gilleleje oplever man, at der er kommet flere sommerhuse til salg den seneste tid. Det sker efter et år med corona-nedlukning, hvor det samlede udbud af sommerhuse til salg ellers er faldet.
Foto: TV 2 Lorry

Salg i Smidstrup Strand

Ifølge nye tal fra netop Boligsiden er det samlede udbud af sommerhuse til salg i Danmark steget med seks procent den seneste måned fra februar til marts, og ved indgangen til april var der 4234 sommerhuse til salg på landsplan.

I Region Hovedstaden lyder stigningen på ti procent, mens Gribskov i Nordsjælland har oplevet 12 procent flere fritidshuse til salg. 

- Der er stor interesse i at sætte til salg nu. Det er nu, hvor haverne springer ud, og det er nu, man kan få sin vare til at fremstå så godt som overhovedet muligt, fortæller ejendomsmægler Snorre Bjørk Torne Lassen fra Nybolig Egelund Gilleleje. 

Den tendens kan man også se på vejen Skaus-Ager i Smidstrup Strand. Her er fire skilte fra lokale ejendomsmæglere banket ned i jorden på få meter. Tre af dem viser teksten "til salg", mens der står "solgt" på det sidste. 

Det er købt af Karen Dollerup og hendes familie for nylig. Og hun har et bud på, hvorfor der er kommet flere fritidshuse til salg på vejen. 

- Jeg tror, der er mange, der har brugt chancen nu på at kunne sælge på et godt tidspunkt, forklarer hun.

Udbuddet af sommerhuse stiger for første gang i et år.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik